søndag den 22. december 2019

Hæklet Nisse


Her kommer den 4. og sidste af de 4 julevenner - Nissen. Han er en glad og munter fyr, men er ikke så glad for risengrød - nej han vil meget heller have en ostemad og der må godt være meget syltetøj på toppen, for han er også lidt af en sukkergris ;)

Hæklet nisse

Materialer:
1 hæklenål  2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i rød og ”hudfarve”
2 små sorte perler  4mm og lidt hvidt filt til øjne
1 rød træperle 6-7mm til næse

Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende ( skal bruges til bunden)
Sytråd til at sy øjnene og næsen fast med
Lidt fyld

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
  • Omg. = omgang
  • lm= luftmaske
  • fm = fastmaske

1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen med rød
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg.                  * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg.                      = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 18. omg.                        = 24 fm (13 omgange rød) Skift til ”hudfarve” i den sidste maske

Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst
19. – 23. omg.                 = 24 fm (5 omgange) Skift til rød i den sidste maske
24. + 25. omg.         = 24 fm (2 omgange)
26. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. + 28. omg.         = 18 fm (2 omgange)
29. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
30. + 31. omg.         = 12 fm (2 omgange)
32. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 3 = 9 masker i alt
33. + 34. omg.         = 9 fm (2 omgange)
35. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 3 = 6 masker i alt
36. omg.                = 6 masker i alt
Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft

Klip to små cirkler i det hvide filt og placer dem bagved perler når øjet syes på. Sy næsen fast. 



Jeg vil hermed ønske alle, der kigger forbi hos mig en rigtig glædelig jul. Jeg skal som altid holde juleaften med min mand og vores to børn, så det bliver stille og roligt og det nyder jeg.

Jeg har haft en lidt atypisk december og har faktisk slet ikke fået pyntet op - det er i hvertfald begrænset og juletræet fik vi først hjem i går. Der er ikke bagt en eneste småkage eller lavet noget konfekt, men jeg har en svigermor på 89, der stadig bager brunkager til hele familien og vi har fået en dåse som vi plejer. Jeg synes det er fantastisk, at hun orker (hun har de seneste år fået lidt hjæp af en veninde, som er en smule yngre, men alligevel - det er altså flot)
Men ved i hvad, det bliver jo alligevel juleaften og vi når det vi når og hovedsagen er, at være sammen med dem man holder af, alt det andet er jo kun bonus. I morgen pynter vi juletræ som vi plejer d. 23. og så tror jeg, at jeg vil servere en omgang risengrød med smørklat, kanel og en hvidtøl til familien - det skal nok bliver hyggeligt :) og så må jeg hellere smøre en ostemad til den kræsne NIsse ;)

GOD JUL

2 kommentarer:

  1. Veldig søte :-))) Vakker heklet du har.
    God jul.
    Hilsener fra Viola

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.