Lige nu har jeg en rigtig lækker jakke på pindene. Den hedder Melody og det er den norske strikdesigner Annelise Bjerkely, der har designet den. Mange kender sikkert allerede Ponchogenseren og det er også en af hendes designs. Hvis man færdes på facebook, har man ikke kunnet undgå at støde på den i diverse strikkegrupper. Jeg er sikker på, at denne jakke bliver mindst ligeså populær og da Garnhimlen, tilbød mig et kit, sagde jeg ja tak med det samme.
Jeg strikker min Melody i sommerudgaven. Det vil sige hele jakken strikkes med to tråde i henholdvis Belle (53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør) og Kid-silk (75% Mohair, 25% Silke) og det bliver bare så lækkert blødt og luftigt. Begge garner er forøvrigt fra Drops. Farven jeg har valgt er Jeansblå. Det er en farve, som jeg nok skal få meget glæde af...passer perfekt til et par cowboybukser, men vil også være flot til et par lyse bukser.
Foruden sommerudgaven kan man også købe kit til Melody i alpaca-udgaven og i mælkegarn-udgaven. Hvis du er nysgerrig angående farver og udgaver, kan du jo kikke forbi Garnhimlen og se udvalget ;)
Jeg bruger maskemarkører for at holde styr på hulmønstret. Det står der ikke noget om i opskriften, men jeg synes, det gør det hele meget nemmere og jeg bruger ikke tid på en masse tælleri. |
Jakken strikkes nedefra og op i et stykke og her har jeg forsøgt at vise de to forkanter på en gang. |
Sådan ser den færdige model ud. Billederne er lånt fra Garnhimlen |
Den ser meget lækker ud.En rigtig vams.Du skriver at den er blevet strikket på store pinde.Dine strikkepinde ser ikke så tykke ud.Hvilken størrelse er det?
SvarSletm.v.h.
Brit
Jakken strikkes på pind nr. 6 og det er da forholdsvist tykke pinde :) den bliver rigtig lækker og blød.
SletFint blad mønster/hulmønster. Fluffy garn og tykke pinde = skønlækker luftig trøje.
SvarSletDejlig blå farve...
Den ser virkelig skøn ud, det er sådan en jakke, man kommer til at bo i - og så er farven helt fantastisk
SvarSletDen ser så flot ud. Men er den ikke lidt åben i halsen?
SvarSletSer kjempefin ut ! God helg fra Beth
SvarSlet