I de sidste par uger har jeg hæklet store kugler i Ribbon XL og jeg har glædet mig til at vise jer, hvad de skulle bruges til.
Resultatet er denne skønne larve, som næsten måler 90 cm. Så det er en dejlig stor larve, som gerne tager imod et ordentlig kram. Jeg kalder den larven Ludvig og han er allerede faldet godt til her hos os :)
Selvom jeg havde ret travlt i weekenden med istandsættelse og rengøring af Katrines lejlighed, så lykkes det mig, at færdiggøre larven i de sene aftentimer.
Det tager altid lidt længere tid med monteringen end man lige regner med og det holdt også stik denne gang. Jeg bruger nu gerne lidt længere tid, så slutresultatet kan blive tilfredsstillende for mig.
Jeg synes Ludvig er blevet skøn og jeg kan rigtig godt lide, at han er så stor. Nu har jeg også fået taget nogle billeder af Ludvig, der sneg sig ud i haven i går og som i kan se, hyggede han sig gevaldigt.
Jeg har prøvehæklet larven for en nystartet webshop der hedder kukuk.dk, der sælger garn og tilbehør. De har været så venlige at sende hæklekittet til mig, så jeg kunne få fornøjelsen af det.
Hæklekittet til larven kan købes i to forskellige farvekombinationer. Blå, lilla, grøn eller gul,rød, orange. Der følger også en bambus hæklenål med (10 mm) og så selvfølgelig en opskrift.
Hæklenålen synes jeg var for stor til min hækle-fasthed. Så jeg fandt en hæklenål i aluminium frem (8 mm) - den virkede bedre for mig.
Opskriften er skrevet på engelsk, så det skal man lige være opmærksom på. Men den er meget nem at følge og forstå.
Jeg har lavet en lille ændring på min larve - øjnene er blevet lidt anderledes. Jeg havde ikke nok af den hvide farve i mit kit, så jeg måtte lige improvisere lidt.
Kukuk.dk er gjort opmærksom på problemet og de retter selvfølgelig op på dette problem :)
Jeg har forøvrigt klippet et rør af det øverste fra nogle gamle nylonstrømper, bundet en knude, vendt vrangen ud og fyldt kugler op med nylonstrømpen indeni. Så er der styr på fyldet. Og de huller, der vil komme i så tykt et garn, bliver camoufleret ;)
Larven Ludvig siger farvel og tak for denne gang, men han vender tilbage på bloggen om nogle dage med en give-away :) |
Ludvig har da det mest sjælfulde larveudtryk, jeg har set! De øjenlåg giver personality.
SvarSletEn skam, jeg ikke har nogen at hækle til! Håber kittet bliver en succes.
Han er da bare skøn, ham Ludvig, jeg vil straks se nærmere på den nye webshop
SvarSletHan ser ud til at kunne finde på hvad som helst, så jeg ville være mere rolig hvis han bare lå og sov på min sofa ! For han har da så skønt et udtryk !
SvarSletSådan en larve ville passe ind i min have. I den er der dræbersnegle og de passer ikke ind i den. Har kigget på den nye webshop
SvarSletHvor er den herlig og sikke et udtryk du har fået frem :)
SvarSlet