torsdag den 23. april 2015
Industrimuseet i masker
Foreningen "Seriøst strik for sjov", som jeg er medlem af, har også i år lavet en udstilling over et bestemt tema. Sidste år var temaet "Blot BLÅT" og i år blev temaet inspiration fra industrimuseet i Horsens. Helt tilbage i august sidste år var der i den anledning arrangeret en inspirationsdag på museet for alle i foreningen, der havde lyst til at deltage. Jeg har ikke deltaget, men har helt sikkert glædet mig til at se udstillingen.
Søndag den 22. marts fik jeg så endelig muligheden for, at se udstillingen, der i sidste ende kom til at hedde: "Industrimuseet i masker". Alle fra foreningen "Seriøst strik for sjov" var inviteret til åbningen og jeg havde min datter Katrine med til Horsens. Katrine havde selvfølgelig sit kamera med og det benyttede jeg mig af.
Jeg har ikke været så flittig på tasterne i den sidste måneds tid og har derfor ikke fået lavet dette indlæg før nu,. Jeg havde ellers en intension om, at det skulle på bloggen lige efter åbningen
Udstillingen kan ses frem til den 26. april 2015, så der er ikke mange dage tilbage, hvis man ikke har set udstillingen endnu og gerne vil opleve den på egen hånd.
Jeg synes, at det er spændende, hvordan bygninger, genstande og mønstre fra museet har inspireret deltagerne og det er meget forskelligt, hvordan det er kommet til udtryk. Udstillingen er ikke kun strik, for der har altså sneget sig lidt hækling ind....så det må jo være serøst hækling ;) Den lille detalje var der forøvrigt delte meninger om....
Nedenfor er en række billeder. Jeg håber de giver et lille indtryk af udstillingen.
Jeg vil lade billederne tale for sig selv og måske er der nogle af jer, der kikker med, som kan finde inspiration og ide til et nyt projekt.
Abonner på:
Opslag (Atom)