torsdag den 5. februar 2015
Lidt af det strik, som jeg har på pindene
Jeg er inde i en periode, hvor jeg får startet op på mange nye projekter. Det er jo ikke fordi, jeg ikke har et par ufærdige projekter i forvejen, som jeg burde få¨lavet færdige. Men jeg taber hurtig interesse og må starte op på noget nyt.
Det stribede zig zag tørklæde købte jeg garn til, da jeg var til Strikke og hæklefestival i Brande. Det var ikke et spontant køb, for jeg havde planlagt det hjemmefra. Jeg havde en ide om, at tørklædet ikke skulle være med grønne farver i, men da jeg så det grønne nøgle var jeg altså solgt.
Garnet jeg strikker i er fra Lang Yarns, hedder Jawoll Magic Degrade og er en strømpegarn. Jeg strikker skiftevis 2 pinde af hver farve - den grønne har farvenummer 8978 og den anden har nummer 7230.
Selve zig zag mønsteret er ret enkelt og består af en enkelt pind der gentages på hver pind. Det vil sige man strikker det samme på både ret og vrangpinden. Det er et fint stykke strik til at have med i tasken og jeg kalder det mit taskestrik. Mønsteret kommer her, hvis nu du også lige skulle få lyst til lidt ZIG ZAG Striber.
Maskeantallet SKAL gå op i 12 - jeg har slået 72 masker op og det synes jeg giver en fin brede på et tørklæde, der skal rundt om halsen. Mit tørklæde måler 20 cm i bredden og er strikket på en pind 3
Mønstret: * 5 ret, 2 ret sammen, 4 ret, 2 masker i den samme maske * gentag fra * til * pinden ud.
Jeg strikker 2 masker i den samme maske på følgende måde: Strik først en ret almindeligt, men masken løftes ikke af og så strikkes der 1 ret bagerst i den samme maske. Der findes en fin video på Drops der viser det rigtig godt Her
De orange pulsvarmere eller halvhandske nærmere betegnet er jeg næsten færdige med. Dem blev jeg fristet til at strikke, da jeg før jul var til juleafslutning i "Seriøst strik" for sjov". Et af medlemmerne havde strikket flere par af modellen, som hedder Asta og jeg synes de var så fine. Jeg er især vild med udtagningen til tommel-fingerene, hvor der er en enkelt af de små "falske" snoninger", som fortsætter op i det glatstrikkede stykke - en fin og enkel detalje.
Garnet er det originale, der er brugt i opskriften - Cinnia 100 % merinould fra Filcolana i farve 215 og opskriften kan hentes gratis på deres side lige HER.
Jeg tror da, at jeg snart får disse to projekter helt færdige, men problemet er, at der også kommer andre spændende ting i vejen og det ikke er det eneste, jeg arbejder på lige nu. Jeg er blandt andet også i gang med en Høst jakke og det var slet ikke meningen, men den lokale havde tilbud på garn og jeg lod mig friste, selvom jeg havde forsvoret at jeg aldrig skulle strikke en Høst jakke - men man har jo et standpunkt til man tager et nyt og i skal nok få lidt mere at vide om den ;)
Etiketter:
DIY,
garn,
indkøb,
seriøst strik for sjov,
strik,
strikkefestival,
tørklæde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh så skønne farver. Og det grønne er jo så lækkert, godt du valgte det alligevel. Tak for opskriften!!! Den er jo perfekt hvis man har lidt garn liggende...
SvarSletJeg har bestemt ikke fortrudt mit valg - synes den grønne binder det sammen. Ja det er da perfekt til rester ( og hvem har ikke rester ;)) og så kan man jo selv lege med farveforløbet :)
SletSå flot. min høstjakke har jeg opgivet, men kunne godt tænke mig at lære at strikke zig zag i flere farver, så kender du en side hvor man kan lære det Knus
SvarSletÆrgerligt med din høstjakke , men mon ikke garnet kan bruges til noget andet :)
SletJeg skal vise dig det, når vi engang ses til strikkecafe - det er ikke svært, man skal dog tælle lidt især i starten.
Smukke farver til smukke projekter. Ikke lige mine farver, men jeg nyder dem hos andre!
SvarSletDen Høstjakke har da smittet voldsomt! Jeg har holdt mig fra den, da jeg synes den ser så kasseformet ud...
Hvis der var nogle slanke-ændringer... kunne jeg være med!
Hvilket garn har du valgt?
Jeg har også nogle farver, jer går uden om, men derfor kan jeg også godt nyde dem hos andre ;)
SletHøstjakken var bestemt heller ikke min kop te - for stor, tung og klodset - indtil jeg så den strikket op i det garn, jeg strikker den i. Garnet er fra Lana Grossa ( Garzato Fleece) er fluffy, meget let og indeholder 70 % alpaka Jeg har også valgt, at jakken skal sidde lidt mere til og heller ikke være så lang. Men mon ikke jeg fortæller lidt mere om det projekt på et tidspunkt ;)
Kan godt forstå du ikke kunne stå for farverne til tørklædet ;)
SvarSletDet er et skønt tørklæde.
De halv Hansker må jeg da ind og kikke nærmere på.
Tak for du deler. ;)
Er rigtig glad for mit farvevalg og både tørklæde og handsker kommer til at passe perfekt, til en jakke jeg bruger ret tit :)
SletTak for opskrift på tørklæde, det skal prøves. meget smukke farver. Hilsen Joan:-)
SvarSletDet var så lidt :) glæd dig det er et rigtig hyggeligt stykke strikketøj....synes jeg :)
SletJeg fik jo startet på sig Zag halstørklæder for snart længe siden i nogle rigtig efterårs farver. Måske når jeg at få det færdig inden det bliver efterår igen. Hehe. Tak for mønstret :-)
SvarSletSå længe siden er det da heller ikke og nu kan du jo finde ud af det ;) og det kan strikkes i løbet af sommeren og så er det jo klart til efteråret ;)
SletIkke friste, ikke friste....
SvarSletJeg bider lige lidt i bordkanten, så jeg ikke lader mig lokke. Har så rigeligt i gang!
Hvor er de farver skønne sammen!
Ha ha kan lige se det for mig :) og fristelser er der jo overalt, men så er det jo godt der er en bordkant i ny og næ ;)
SletSikke da nogle skønne farver, det er vist lige sådan et sæt, jeg 'mangler' :-)
SvarSletJa sådan et sæt kan man altid bruge og det er jo dejligt, at have lidt at skifte med :)
SletHvor er det altså fine ting. Tak for opskrift, jeg er fristet, men må holde focus, min to-doo liste er jo lang. Mon jeg kommer igennem week-end uden at få prøvet det af?
SvarSletMin liste vokser også støt og det er som om , der hele tiden kommer noget snigende, der lige skal prøves af. Glæder mig til, at høre om du modstod fristelsen :)
SletSmukt håndarbejde som du har gang med:-)
SvarSletTak Gitte - jeg nyder også at have især tørklædet i hænderne :)
SletSmukke farver, du har valgt til dit tørklæde. Og jeg skal da også se på de halvhandsker. Det er en fin "tommelfinger", der er på.
SvarSletTak Susan - Jeg er vild med de farver og tommelen er bare så fin :)
SletTusind tak for link til de flotte halvhandsker/pulsvarmere. Dem må jeg vist prøve at strikke. Variation fra det mønster jeg altid bruger. Kan læse, at du også har gang i flere stk håndarbejde. Uhh, hvor jeg kender det. Forsøger ihærdigt på at undgå det, men fristelserne vinder altid og der er ofte gang i alt for mange projekter, hvilket betyder...her hos mig...at det ikke er alle, som bliver gjort færdige og ender som optrævlet garn
SvarSletJa fristelserne er svære at undgå og nogen gange må man bare overgive sig :)
Sletmen det kan nu også være lidt stressende...men godt man så kan genbruge
så flot et tørklæde, hvor mange ngl skal man beregne ?
SvarSletDa jeg ikke er færdig endnu, bliver mit svar det jeg regner med ;)
SletJeg købte 2 nøgler Jawoll Magic Degrade med 100 gram i hver. Garnet har en løbelængde der siger 400 m/100 gr. Jeg vil mene, det er nok til et fint langt tørklæde - og ved 50 grams nøgler ville jeg købe 2 nøgler i hver farve - 4 nøgler ialt, hvis det er strømpegarn
Fik købt garn men er gået i stå
SvarSletEr der ud og indtag på alle pinde og starter du altid med de 5 ret?
Det er det samme man strikker på begge sider - så alle pinde starter med 5 ret....
SletNår jeg strikker tæller jeg til 6 hele tiden, det gør det lettere for mig at følge mønsteret = 5 ret, de 2 ret sammen tæller jeg som maske 6 - derefter 4 ret, 2 masker i den næste tæller jeg som maske 5 og 6.
Ved ikke om dette er en hjælp eller om det bliver mere forvirrende....Husk at maskeantallet skal gå op i 12 (2X6)
Super og tak for svar
SvarSletNu kører det bare
Dejligt :)
SletFlotte ting du laver ...tak for deler opskrift...må ha lavet de flotte halvhandsker .
SvarSletAltså ved ikke om jeg skal forsætte med at kigge på din side for hold nu k.... Hvor er der bare mange flotte ting også er du da bare for sød at lægge opskrift sammen med, har jeg forstået det rigtigt at der går ca 100 g strømpegarn i 2 forskellige farver til dit tørklæde?
SvarSletKik du bare ;) og tak :)
SletDu har forstået det rigtigt - 200g i alt og det giver et dejligt langt tørklæde. Man kan jo også vælge at strikke med kun en farve af noget farveskiftegarn - det giver bare et andet udtryk.
Hej og godt nytår.
SvarSletJeg kiggede lige forbi så dit tørklæde i grønne farver det er super flot. Må jeg bruge opskriften, jeg har del del garn til en pind 3.
Hilsen Kirsten Adelstorp
Tak i lige måde.
SletDu skal være velkommen til at bruge opskriften og jeg håber, st du vil hygge dig med at strikke tørklædet
super flot tørklæde :)
SvarSletkunne godt tænke mig at lave et tæppe i det mønster, har lige nogle spørgsmål, håber det er ok? du skrive det skal gå op i 12. når jeg kikke på det du har skrevet, så er der 13. Du starte med 5 m skulle det ikke været 4 m? og når jeg begynder på ny pind skal det så være den sammen ind eller udtagelse under hinanden?
hilsen Pernille
Tak :)
SletDu skal starte med 5. 5 + 2 sammen giver 6 masker og 4 + 2 i samme maske giver også 6 masker. Du skal strikke det samme på hver pind, så du begynder altid med 5 masker og slutter med 2 masker i den sidste. Håber mit svar giver mening :)
tak det gør det :)
SletDejligt at læse, god strikkelyst :)
Slet