fredag den 14. november 2014

Hæklet nissehue


Helt tilbage i november 2012 lavede jeg en lille opskrift på en strikket nissehue til min Kay Bojesen abe. Det er en opskrift, som jeg ved, at mange har haft glæde af. Jeg synes, at det er ret sjovt og hyggeligt, at jeg med denne lille opskrift har bidraget til lidt af julehyggen rundt omkring.

Nu er det jo ikke alle der strikker og da hækling efterhånden er blevet ret populært tænkte jeg at der selvfølgelig også måtte laves en hæklet version af nissehuen. Så her en min opskrift til alle dem, der elsker at hækle og også gerne vil pynte deres abe til jul.


Hæklet Nissehue

Du skal bruge hæklenål 2½ og 3. Tyndt garn - jeg har anvendt rødt Supersoft 100 % uld (ca. løbelængde 575 m/100g) fra Garn garagen til selve huen og til den hvide kant fandt jeg et nøgle råhvidt strømpegarn. Andet garn der passer til en nål 2½-3 kan sikkert også bruges.

Start med at hækle 43 luftmasker (inkl. en vendemaske) med nål 2½ med den hvide farve. Der hækles frem og tilbage i rækker i starten.

1. række - Start i den 2. luftmaske fra nålen og hækl 42 fm. Vend med en luftmaske
2. række - Hækl 42 fm, men kun i de forreste maskeled. Skift til rødt garn. Vend med en luftmaske
3. række - Hækl 42 fm, men nu kun i de bageste maskeled ( så der kommer en fin kant på huen - dette er retsiden)

Saml arbejdet til en ring, ved at hækle en kædemaske i den første maske på 3. række - placer en maskemarkør og nu hækles der videre rundt i spiral og der skiftes til nål 3

1. og 2. omg. = 42 masker
3. omg. - *5 fm, 2 fm sammen* x 6 = 36 masker
4.-7. omg. = 36 masker
8. omg. - *4fm, 2 fm sammen* x 6 = 30 masker
9. og 10. omg. = 30 masker
11. omg. - *3fm, 2 fm sammen* x 6 = 24 masker
12. - 15. omg. = 24 masker
16. omg. - *2 fm, 2 fm sammen* x 6 = 18 masker
17. - 21. omg. = 18 masker
22. omg - *1 fm, 2 fm sammen* x 6 = 12 masker
23. - 26. omg. = 12 masker
27. omg. - *2 fm, 2 fm sammen* x 3 = 9 masker
28. - 30. omg. = 9 masker
31. omg. - * 1 fm, 2 fm sammen* x 3 = 6 masker
32. - 41. omg. = 6 masker
Slut med en kædemaske, klip garnet, så du har en lang ende og træk enden igennem løkken. Brug enden til at sy rundt i de yderste maskeled oppefra (nedefra og op ved hver maske) og træk forsigtigt hullet til
Lav en lille kvast af det hvide garn og hæft den fast i toppen. Sy den hvide kant sammen til en ring.            

Tip. Da alle jo ikke hækler ens og det er vigtigt, at huen passer, er det en god ide at måle sig frem. Efter den hvide kant er hæklet kan man få en fornemmelse om huen passer. Læg kanten rundt om hovedet - den må godt være lidt stram, men selvfølgelig heller ikke så stram, at huen ikke kan komme på. Måske skal du have et par masker mere eller mindre i starten og så må man jo regulere sit maskeantal i 3. omgang - enten ved at tage flere eller mindre gange 2 fm sammen - det vigtigste er, at der er 36 masker efter denne omgang, for så kan man bare følge opskriften herfra :)

OBS Jeg har lavet en ny version af nissehuen - hæklet oppefra spidsen og ned og der er også en opskrift på en lille hue til den nye mini abe fra Kay Bojesen - følg linket
http://www.strikkefaaret.dk/2017/11/hklet-nissehue-til-kay-bojesen-mini-abe.html

29 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja det gør den da :) aben er også ret glad for sin nye hue, så den strikkede kommer nok ikke på i år ;) men mon ikke jeg finder en plads til den.

      Slet
  2. Den er også rigtig sød - det kan være, at det ender med, at min abe får en hue i år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er så hyggeligt med nissehue på min abe og det har den jo efterhånden haft en et par år til jul nu. Jeg synes bestemt du skal hækle en til din også :)

      Slet
  3. Smutter lige forbi din skønne blog, for at ønske tillykke med dens fødselsdag og dig en dejlig Søndag i blæsevejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Tove og tak for dit lille venlige skub...det fik mig jo til tasterne igen :)
      God dag til dig og Luna :)

      Slet
  4. Hvor er den fin. Tror vist min mors abe skal have sådan en.

    SvarSlet
  5. Tak Mette :) ja du må da lave en til hende, mon ikke hun bliver glad for sådan en hue :)

    SvarSlet
  6. Er det rigtigt forstået at det hvide ikke skal syes/hækles sammen på nogen måde? Og hvis ja, hvad er formålet med det? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hvide skal syes sammen med små fine sting så kanten bliver rund forneden :)

      Slet
    2. Ok, tak - det sad jeg også lige og undrede mig over, da jeg læste din opskrift :)
      Tror jeg vil gøre et forsøg, når jeg lige får fat i et rødt nøgle garn.

      Slet
  7. Hvor ønsker jeg mig en opskrift til Sangfuglen også :) Jeg har én sangfugl (Rose), som jeg fik sidste år i julegave af mit arbejde. Jeg ville ønske hun kunne være klædt på til julen også <3 Er det en du måske har i tankerne at lave? <3

    SvarSlet
  8. Hvordan er den lille kvast lavet? :)

    SvarSlet
  9. Jeg forstår ikke hvad du mener der til sidst når man skal bruge enden til at forsigtigt sy i de yderste maskeled. Vil du venligs lige forklare�� Ellers virkelig fin hue :)

    SvarSlet
  10. Den hvide kant er hæklet frem og tilbage og derfor skal ned syes sammen til sidst. Jeg bruger den afklippede tråd til at sy sammen med. Resten af huen hækles rundt. Man kan også hækle rundt fra start, men så bliver kanten ikke som min på billedet. Håber det besvarer dit spørgsmål :)

    SvarSlet
  11. Hvordan er den kvast lavet? Eller nærmere, ringen omkring den:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en fin vejledning inde på Hendes verdens hjemmeside. Find den via linket herunder eller Google kvast hendes verden. Tror den lille billedbeskrivelse besvarer dit spørgsmål.

      http://www.hendesverden.dk/handarbejdsskolen/Handarbejdsskolen-A-N/kvasteskole/

      Slet
  12. Mange tak, så vil jeg gå igang:) Tusind tak for opskrift:)

    SvarSlet
  13. Rigtig flot hue :) Kan du hjælpe med omkredsen på abens hovede. Vil gerne lave en hue til gave, men har ikke selv aben, så lidt svært med størrelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Omkredsen på abens hoved er 15 cm - så har du lidt at gå efter
      Jeg målte lige en tom toiletrulle, jeg havde liggende, den målte også 15 cm. Så hvis du en i den størrelse kan du jo "prøve" huen på ;)

      Slet
    2. Tusind tak. Og glædelig jul ❤��

      Slet
  14. Skal man fortsætte i bageste maskeled efter den første runde med rødt garn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej resten af huen hækles i begge maskeled :)

      Slet
  15. er det til den der hedder lille abe. 20 cm høj? kan ikke lige finde det nogen steder og det er jo ret vigtigt, da der er 4 str på den abe...

    SvarSlet
  16. Ja det er den som de fleste har ;) Har du forøvrigt set, at jeg har en anden udgave af huen, hvor den er hæklet oppefra spidsen og ned. Der er også opskrift på huen til den nye mini abe på 10 cm

    SvarSlet
  17. Øv jeg slog 43 masker op som der stod men den er alt for stor til min medium abe.

    SvarSlet
  18. Øv jeg slog 43 masker op som der stod men den er alt for stor til min medium abe.

    SvarSlet
  19. Øv jeg slog 43 masker op som der stod men den er alt for stor til min medium abe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg skriver...vi hækler ikke alle ens og det er en god ide at måle omkredsen på aben i starten på huen. Jeg kan også anbefale, at du bruger opskriften, der er linket til. Der hækler man oppefra og ned.

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.