Jeg er medlem af flere grupper på facebook, der har med blandt andet strik og hækling at gøre. Helt tilbage i september måned faldt jeg over et opslag med nogle super søde hæklede ophæng. Jeg kontaktede Meriam Dalsbæk, som har lavet de hæklede stjerne ophæng og også har skrevet opskriften. Jeg har fået lov til at dele hendes opskrift på min blog og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, ophængene er så fine og knappen på båndet giver bare lige det sidste. Meriam kalder ophængene for "Småkagestjerner" og har hæklet dem i småkage farvet garn :) Stjernen kan selvfølgelig hækles i lige de farver, som man synes og båndet kan jo også varieres. Jeg har lavet nogle små justeringer i opskriften og så har jeg tilføjet en forklaring på de sammenhæklede stangmasker.
Har du også fået lyst til hæklede småkager, så kommer opskriften her.
Materialer:
Orange/brunt bomuldsgarn
Bånd
Knap
Hæklenål 3 mm
Sytråd
Synål
Nål til bomuldsgarn
Start med en magisk ring
1. omg. - 3 lm, 3 sammenhæklede stgm, *2 lm, 4 sammenhæklede stgm* Gentag fra * til * til der i alt er 5 stgm grupper, Slut med 2 lm og en km i første stgm gruppe.
2. omg. - 3 lm, 2 stgm, 1 lm, 3 stgm i spidsen af forrige omgangs stgm gruppe * 3 stgm, 1 lm, 3 stgm i næste spids* gentag fra * til * i alle spidser omg. ud. Slut med 1 km i 3. lm.
3. omg. - * Hækl 1 km i mellemrummet mellem 3 og 3 stgm på forrige runde. Hækl herefter (1fm, 1 halv stgm, 1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 halv stgm, 1 fm) om lm mellem stgm på forrige runde. * gentag fra * til * omg ud. Slut med en km mellem næste 3 og 3 stgm på forrige runde. Bryd garnet og hækl en magen til
Sammensyning/montering - Læg de 2 stjerner vrang mod vrang og sy dem sammen i de inderste lænker hele vejen rundt, men sy et bånd (foldet) ind imellem i en af spidserne.
Lav en sløjfe af samme bånd ved at folde enderne ind over hinanden og sy en knap på for at holde sløjfen sammen.
Til dem der ikke lige ved, hvordan man hækler 4 sammenhæklede stangmasker, vil jeg prøve at forklare det så godt, som jeg nu kan.
Man hækler som ved en helt almindelig stangmaske, men det sidste trin, hvor der slås om og trækkes gennem de sidste to masker udelades - det vil sige at stangmasken er uafsluttet. Herefter laver man igen en uafsluttet stangmaske ( der er nu 3 masker på nålen) og endnu en uafsluttet ( der er nu 4 masker på nålen). Lav endnu en uafsluttet stangmaske (der er nu 5 masker på nålen) Man afslutter ved at slå om og trække omslaget gennem alle 5 masker på en gang.
OBS. I 1. omg - starter man med 3 luftmasker - luftmaskerne svarer til den første stangmaske og er her afsluttet og når der står 3 sammenhæklede stgm efterfølgende - bliver det sammelagt, det samme som 4 sammenhæklede stangmasker. Det vil sige man hækler uafsluttede stangmasker indtil der er 4 masker på nålen. Afslut med at slå om og trækker omslaget gennem alle 4 masker på en gang.
Håber det giver mening ;)
Kaloriefri småkager...... det kan jeg li'..... de er MEGA søde.....
SvarSletJa så sparer man da lidt på kalorierne i julen ;)
SletSå fine og smukt monteret med bånd, sløjfer og knap... Man bliver helt lækkersulten!
SvarSletJeg synes også båndet og knapperne er så fint :)
SletJeg er ellers ikke den store småkagebager, men disse kan nu godt friste mig
SvarSletJa og så behøver man slet ingen ovn ;)
SletDe er helt vild søde! Båndet er så fin en detalje!
SvarSletBåndet giver bare lige det sidste - er helt enig :)
SletHvor er de skønne - tak for din indsats :)
SvarSletTak og jeg giver den videre til Meriam :)
SletSom altid, fine ting du laver. Så sirligt og pænt.
SvarSletJeg kan ikke tage kredit for disse - Meriam har lavet dem sirligt og pænt :)
SletDe er bare så fine :)
SvarSletDet er de nemlig Tanja :)
SletHar lyst til at hækle en hel dåsefuld, men....må jeg så sælge dem på et julemarked?
SvarSletDet tror jeg ikke er noget problem...men det er ikke mig, der har lavet opskriften
Slethvor kan man købe den farve garn?
SvarSletjeg kan på ingen måde få mine kager til at ligne dine....og jeg er ellers garvet hækler, æv.
SvarSletHej jeg har lige hæklet en stjerne efter denne opskrift og jeg kan ikke finde nogle fejl. Men det er vigtigt, at have styr på hvilken maske der er spidsen på 2. omgang. Jeg sætter en maskemarkør i den første sammenhæklede gruppe på 1. omgang og det synes jeg er en stor hjælp. Håber det lykkes for dig :)
Slet