En dejlig gave hjembragt fra Færøerne

Nu er det vist på tide, at jeg får skrevet lidt igen. I det sidste indlæg for snart en måned tids siden fortalte jeg jo at jeg fyldt rundt. Jeg vil gerne sige TAK for kommentarene i den anledning. Jeg synes det er fantastisk, at så mange har valgt  at skrive en hilsen til mig - også mennesker jeg ikke kender personligt. Tak skal i alle have - alle kommentarer er læst med glæde og jeg sætter stor pris på hver og en.
Når nu man fylder år, får man som regel også gaver og det fik jeg også. En af mine gaver vil jeg rigtig gerne vise frem her på bloggen, selvom det nu snart er længe siden, at jeg modtog gaven.

Jeg har en søster, som jeg først har lært at kende for omkring 4 år siden. Vi har den samme far, men jeg nåede desværre ikke at møde ham, mens han levede. Elin hedder min søster og hendes mor er også fra Færøerne. Vores fælles far var en "flittig" mand, for der er kun en måned imellem os, så i morgen fylder Elin 50 år.

Elin og hendes mand var en tur på Færøerne, da jeg fyldte år og imens passede jeg deres hunde i de tre uger, de var af sted. Da de kom hjem fik jeg et lækkert uldtæppe, som både var en fødselsdagsgave og en gave for at have passet godt på hundene.
Jeg er meget glad for tæppet og synes det er fantastisk smukt. Jeg er vild med søpapegøjer og Færøerne elsker jeg, så det var en gave der taler til mit hjerte.

I skal da heller ikke snydes for et billede af hundene. Det er et par meget velopdragne drenge og så er det også nogle glade og rolige hunde. Sam hedder den første, han fylder 8 år snart og Kasse er 9 år.

Det næste indlæg skal ikke handle om mig, men måske om noget af det jeg har nørklet med på det sidste....for jeg har altså ikke dovnet den, men har haft travlt med en del projekter. Jeg er i gang med at skrive et par små opskrifter ned som forhåbentligt snart kommer på bloggen.
I går var jeg til Strikkefestival i Brande og det vil jeg også gerne skrive lidt om....

Vil du vide hvor gammel jeg er....

I går rundede jeg et skarpt hjørne. Jeg fyldte 50 år.....det kan jeg så ikke helt forstå, jo selvfølgelig med min fornuft og alt hvad der følger med den. Indeni føler jeg mig slet ikke så gammel og jeg har faktisk haft det svært med, at fortælle at jeg nu tilhører aldersgruppen 50+. Jeg har slet ikke haft lyst til at gøre noget ud af min fødselsdag i år og derfor havde jeg heller ikke inviteret nogle gæster i går. Jeg har også valgt, at jeg ikke ville fejre min fødselsdag med stor fest og masser af gæster - lige nu. Måske har jeg lyst til at holde en fest lidt senere, men det skal være fordi jeg har lyst og ikke fordi jeg føler mig forpligtet.

Jeg blev dog fejret lidt i går. Jeg blev vækket af mine store børn og min mand med fødselsdagssang - så det var dejligt.
Senere kom der lidt familie på besøg og da jeg havde hørt en lille fugl pippe, havde jeg indkøbt lidt kage i dagens anledning. Der kom også et vennepar forbi og om aftenen kikkede et par naboer også ind. Dagen var lige som jeg havde ønsket - uhøjtidelig og meget uforpligtende.

Bukketten jeg fik af min mand i går

Grunden til at jeg har det lidt svært med at forholde sig til min alder, tror jeg inderst inde på, har noget at gøre med, at jeg mistede min mor da hun kun var 55 år og nu nærmer den alder sig så mere og mere for mig.
Jeg husker meget tydeligt min mors 50 års fødselsdag og hvor hyggelig og festlig dagen var. To år efter fik hun kræft og efter 3 meget hårde år derefter, tabte hun desværre den kamp. Det var i 2001 først på året og samme år på min fødselsdag var jeg lige blevet opereret for brystkræft og måtte fejre min 37 års fødseldag på sygehuset. Jeg husker fornemmelse af afmagt, som var det i går og også de tanker jeg havde omkring fremtiden og de handlede blandt andet om, at jeg ikke på daværende tidspunkt troede, jeg ville opleve at blive 40 år.
Det nåede jeg heldigvis og min 40 års fødseldag blev fejret efter alle kunstens regler. Der var ingen 40 års krise, men i stedet en stor tror på fremtiden og jeg var meget taknemmelig og lykkelig kan jeg huske.
Jeg er stadig meget taknemmelig og jeg er som sådan ikke ked af at blive 50 - og jeg har tænkt rigtig meget over denne sætning på det sidste " hvad er alternativet". Heldigvis er jeg i live, har et godt liv, 2 skønne børn og en dejlig mand og så kan det da godt være, at jeg nu tilhører en ny aldersgruppe, har lidt flere rynker end for 10 år siden og har andre alderstegn. Men som Katrine sagde i går " mor du ligner en, der ikke er en dag over 49" så jeg er jo ikke rigtig 50 endnu ;)