tirsdag den 8. juli 2014
Man har et standpunkt til man..... køber garn igen
Ups I did it again - kunne jeg synge, men jeg lader nu være ;)
Jeg har igen købt garn og det er jo ikke, fordi jeg mangler, men det gør jeg så alligevel. For sjovt nok har jeg næsten aldrig lige det, som jeg står og mangler og så må man jo ud og købe ind.
I juni måned var der åbent hus hos Garngaragen i Vejen, så jeg tog turen derned for første gang. Jeg vidste på forhånd, hvad jeg kørte efter. Jeg ville se på farverne i Coast garnet til en trøje, som jeg har planer om at strikke og måske købe garn til og så ville jeg også lige kikke på et kit til et hæklet tørklæde.
Nu er det at kikke jo næsten det samme, som at købe og jeg havde da også både garn til trøjen og kittet med med hjem ...ja man lader sig nemt friste.
Tørklædet er jeg så småt gået i gang med. Kittet består af 16 små nøgler garn i forskellige farver. Jeg har suppleret med en gul og en koboltblå. Den gule betalte jeg for og den blå fik jeg med som en bonus. Endvidere havde jeg lidt rester i gemmerne fra blandt andet dette hæklede tørklæde , så i alt har jeg valgt at anvende
Jeg hækler med en nål nummer 2½ og garnet er forholdsvis tyndt - 2 rækker farver giver ca. 1 cm, så det bliver til en del farveskift inden jeg (forhåbentlig) bliver færdig. Jeg hæfter enderne med nål, for det synes jeg bliver pænest, så der er også nogle timers arbejde der. Det bliver ikke færdigt i år (det tror jeg i hvertfald ikke), men det er nok ikke sidste gang jeg viser det frem på bloggen i år og måske er jeg kommet længere end jeg selv havde forestillet mig. Faktisk "snyder" disse billeder lidt, for jeg har allerede hæklet omkring 10 -12 cm, men det er også en uges tid siden jeg tog disse billeder og jeg er også begyndt på ny igen, for jeg pillede det første forsøg op, da jeg synes kanten var for løs.
Trøjen jeg har planer om at strikke så jeg for første gang LIGE HER hos Stine og jeg forelskede mig straks i modellen. Det er den nederste model, der er lidt bred i det og med hulmønsteret på forstykket. Mona Elisabeth med bloggen Dqpage har strikket et par stykker af samme model og du kan se en af hendes udgaver HER. Garnet og farven jeg har valgt skal i nok få at se på et senere tidspunkt.
Etiketter:
garn,
halstørklæde muslingemønster,
hækling,
indkøb
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den overskrift skal vist være mit nye slogan :-) Dit tørklæde ser rigtig spændende ud. Jeg glæder mig til at følge det.
SvarSletHar ikke tænkt det kunne være et slogan, men nu du siger det, så er det jo ikke et dårligt et ;)
SletJa, men kommer nemt hjem med mere end planlagt ;-) Det er nogle dejlige farver, du har valgt, og jeg glæder mig til at se det færdige tørklæde.
SvarSletJa det gør man, men det kunne nu have været meget værere ;)
SletDet er vist kendt hos de fleste strikkere, svært ikke at blive fristet :-) jeg forsøger hver sommer at lukke ned for indkøb og gøre strikkekurvens projekter færdig - lykkes ikke altid.
SvarSletDen trøje du skal strikke er rigtig fin :-)
Ja det er et kendt fænomen :) og jeg har nu begrænset mig en del i år og har stadig garn til nogle årtier ;)
SletJa, det er da underligt, at der i alle bunker og kasser ikke liiiige er de farver, man en NØDT til at have... Så er det jo godt, at de har Åbent Hus hos "nødforsyningen"! Spændende projekter... Det med at starte forfra kender jeg godt ;-)
SvarSletJa måske er det fordi, man har behov for lidt køb i ny og næ :) Hellere starte forfra end være utilfreds
SletSå fine farver :-) Glæder mig til at se det løbende :-)
SvarSletTak - jeg vil da også glæde mig til at vise det frem igen, når jeg har nået lidt længere på "evighedsprojektet" ;)
SletHa ha ha....kender det alt for godt og der holdes gevaldigt fast, for ikke at komme til at købe mere garn. Der skal ryddes op i det nu. Heldigvis sank det godt i garnstakken, da min forhandler af hundefoder gik med til at bytte foder for garn.
SvarSletFlotte farver du har valgt og jeg glæder mig til at se dit færdige arbejde
Godmorgen hilsen fra Tullehuset
Smart sådan at bytte garn for hundefoder :) Jeg vil sørme også glæde mig til at se det færdige resultat .....engang ;)
SletUha hvor det lyder som noget man kan genkende , sjovt som der altid lige mangler noget på garnlageret :)), spændende tørklæde du hækler,måske kunne du spytsplejse enderne,den smule melering som det giver tror jeg ikke kan ses når du er færdig ,så slipper du også for det lidt tykkere resultat hvor der er skifter/hæftet
SvarSletJa vi er nok mange i samme båd ;)
SletSpytsplejsning havde jeg oppe og vende, men jeg har egentlig ikke noget imod at hæfte enderne, så længe jeg gør det undervejs. Jeg oplever ikke det bliver klumpet og tykt (garnet er jo også ret tyndt) og jeg hæftningen kan ikke slet ikke ses.
Lækkert garn og skønne farver :-)
SvarSletØnsker dig en dejlig sommer <3
Helt sikkert og du ønskes selvfølgelig også en god og dejlig sommer :)
SletJeg er sikker på, at det bliver så flot et tørklæde. Det ser allerede lovende ud!
SvarSletJeg vidste faktisk ikke, at Garngaragen holder til i Vejen.
Min veninde har også gang i den Stine Hoelgaard-bluse - den er ret interessant!
Indtil videre er jeg godt tilfreds og det er spændende at arbejde med så mange farver :)
SletJeg tror også den er afvekslende at strikke og den skal helt sikkert på pindende, men lige nu er der bare så meget andet. Men nu har jeg i hvertfald købt garnet og kan gå i gang lige når det passer mig :)
Super lækre farver til tørklædet. Jeg glæder mig meget til at følge det.
SvarSletOg overskriften... Den kender vi vist alle sammen ;)
Ja overskriften tror jeg også mange kan nikke genkendende til Tanja og heldigvis kan man ændre sit standpunkt ha ha ;) ;)
SvarSlet