Jeg har fået en
del henvendelser omkring de jordbærtærter, som jeg havde med til blogtræf. Det er som før nævnt min datter, der havde lavet de tærter, som jeg havde med. Nu har jeg fået opskriften fra hende, så hvis
du får lyst til jordbærtærte vil jeg helt bestemt anbefale denne opskrift. Den
smager fantastisk og kan slet ikke sammelignes med de jordbærtærter man kan
købe. Cremen er lavet på den lette måde, men man kan selvfølgelig lave en creme helt fra bunden, hvis man er mere til det.
Jordbærtærte á la Katrine
Tærten består af
en bagt mørdejsbund med marcipanfyld, hvori der smøres et lag chokolade i
bunden. Herefter tilsættes der en lækker creme og så er der selvfølgelig masser af friske
lækre jordbær på toppen. Bunden og cremen kan med fordel laves dagen i forvejen
og man kan faktisk også lave hele tærten færdig aftenen inden den skal bruges.
Det er jo dejligt, at man ikke skal stresse på selve dagen, hvor kagen skal
serveres
J
Ingredienser :
Til mørdejen:
150 g hvedemel
100 g smør
(Katrine anvender en smørbar smør og køber tit den billige Tusindfryd fra Rema
1000)
50 g sukker
½ æg
Marcipan fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 g marcipan
½ æg
Chokolade lag:
100 g mørk
chokolade ( en almindelig plade mørk chokolade og Rema 1000 har en til omkring
12 kr)
Cremen:
3 dl mælk
(Katrine bruger minimælk og kan sagtens
finde på også at bruge skummetmælk , hvis det er det, hun har i køleskabet)
OBS: på posen
står der, at man skal bruge 5 dl mælk til et brev - det skal man ikke!
1 helt brev
kagecreme-pulver (Katrine plejer at bruge den fra Dr. Oetker vaniljesmag)
2,5 dl piskefløde
500 g friske
jordbær
- Start med at piske et helt æg sammen (halvdelen skal bruges til mørdejen og den anden til marcipanfyldet)
- Herefter æltes alle ingredienserne til mørdejen sammen. Læg den evt. i køleskabet i en times tid inden, men det er ikke nødvendigt.
- Lav marcipanfyldet: Rør smør og sukker sammen og tilsæt revet marcipan og ½ æg (den sidste halvdel af det sammenpiskede æg)
- Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærtefom (ca. 23 cm i diameter) kom derefter marcipanfyldet på og bag tærten ved 200 grader i ca. 20 minutter
- Når tærten er bagt tages den ud af ovnen og du kan vælge at afkøle tærten lidt eller helt, inden den pensles med smeltet chokolade, men Katrine plejer bare, at gøre det med det samme.
- Chokoladen smeltes enten i mikroovn eller over vandbad
- Cremen: Pisk mælk og kagecremepulveret sammen efter anvisningen på pakken. Husk at der kun skal bruges 3 dl mælk, selvom der står 5 dl pr. brev på pakken.
- Cremen stilles i køleskabet imens fløden piskes til skum. Vend flødeskummet i cremen og fyld tærten med denne crem-blanding, når chokoladen er stivnet.
- Pynt med halve jordbær på toppen.
Jordbærene kan
skiftes ud med andre frugter, men så skal man nok kalde den noget andet ;)
MUMS - den ser super lækker ud.
SvarSletJeg får helt lyst til at gå i køkkenet og bage en og så spise det hele selv ;-)
Den smager ligeså godt som den ser ud :) Katrine mener også man sagtens kan spise en hel selv, men det er nok lige i overkanten - den er temmelig mættende ;)
Sletdet er virkelig virkelig min yndlingskage ( og chefens :) .... åh den må jeg snart bage ... selvom jeg forsøger mig udenom sukker og gluten ....
SvarSletJeg bruger viggehønens opskrift :) - som ligner denne meget
Jordbærtærte er også en af vores favoritter, når vi skal synde ;) Jeg har også mødt opskrifter der ligner denne meget, men det er jo også bare en mørdej med creme og jordbær - men en lækker kombination, det er det sørme :)
SletEr det nu også nødvendig at skifte navn hvis man bruger blå bær ?? smiler. det siger jo sig selv.
SvarSletJeg elsker jordbærtærter og den lyder rigtig rigtig lækker, så hils og sig tak for opskriften.
kH. Lis
Det bestemmer man jo selv Lis hi hi :) Jeg skal nok hilse og sige tak :)
SletUmm :))
SvarSletMums... det kan da være man skulle kaste sig over den når vi kommer lidt længere hen - tak fordi du deler :)
SvarSlet