fredag den 25. april 2014
Hæklede håndklæder med prikker
Endnu et grønt indlæg måtte der til. Jeg er nemlig gået i gang med at hækle håndklæder med prikker. Ja jeg ved godt, at jeg skal strikke på cardiganen og jeg har efterhånden rygrad som en regnorm eller som vi siger her - som en kop kakaomælk, men der skal jo være lidt at skifte med imellem ;)
Lige siden jeg for første gang så de hæklede håndklæder med prikker/dots lige HER, har jeg haft lyst til at lave nogle i grønne nuancer og bladet med opskriften blev straks indkøbt.
Bomuldgarn har jeg en del af, men ikke så meget i den kraftige kvalitet. Heldigvis havde Manja i Horsens Puppets bomuldsgarn til 10,- nøglen og i den kraftige 8/8 kvalitet, da jeg lige var et smut forbi.
Håndklæderne er indtil videre et rigtig hyggeligt projekt og samtidigt er det en helt ny teknik for mig, at hækle med to farver på denne måde. Den tråd man ikke bruger, hækler man over og i starten havde mit kritiske blik lidt svært ved at abstrahere fra, at man godt kan skimte trådene. Nu har jeg forliget mig med det og så slemt er det altså heller ikke og det er i hvertfald noget lettere, end hvis jeg skulle bryde garnet for hvert farveskift.
Sådan noget farveskift hækling kan jeg jo også bruge til dyr og dukker (ideerne popper op), men der vil jeg nok bare lade trådene ligge løs på bagsiden - ligesom når man strikker jaquard eller Fair Isle strik.
Jeg vil ønske alle en dejlig weekend. Jeg skal helt sikkert hækle, men jeg finder nok også lige strikketøjet frem indimellem. Øvrige planer er at få vasket og udspændt mit Bifrost sjal for nu er den sidste maske blevet lukket af.
Jeg lukkede forøvrigt af to gange før jeg var tilfreds, så det sjal skal åbenbart drille mig lige til det sidste. Håber vask og udspænding går som smurt - mon ikke jeg har haft de besværligheder, jeg skal have i forbindelse med det sjal nu - jeg tror det.
Tilføjet 3.7.2014
SE HER - nu er opskriften på de hæklede håndklæder lagt på Hendes Verden's hjemmeside LIGE HER
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åhh, de prikkede hæklerier er bare så fine. Har endnu ikke prøvet det selv, men måske en gang i fremtiden :)
SvarSletSjalet ser helt fantastisk ud. Skønne farver. God weekend
Tak Tove - du skulle prøve, det er super hyggeligt :)
SletDe er bare så flotte ! Og så er jeg spændt på at se dit bifrost sjal :o)
SvarSletTak Mona :) og jeg glæder mig til at vise det færdige resultat!
SletTak for linket, søde <3 De prikker er bare så hyggelige at hækle, så det er svært at stoppe igen - ikke sandt ? Super flot sjal du har gang i :-)
SvarSletGod weekend <3
Det var da det mindste Gitte og selvfølgelig skulle du have et link :) de er hyggelige de prikker og teknikken er god til meget andet også :)
SletJeg er vild med dine prikker og skønt at de inspirerer dig til yderligere hækleideer :))
SvarSletRigtig god weekend!
Tak Kirsten :) det er altid dejligt, når noget kan sætte gang i ideerne :)
SletSikke en flot udgave af de prikkede håndklæder! - og farverne på sjalet er bare så lækre og flotte!
SvarSletDu må også have en rigtig god weekend.
Ja ikke Anja, men de er jo også grønne og det er så vidt jeg ved også en af dine farver :)
SletDe håndklæder er bare super søde..kan bare ikke få fat i hendes verden da jeg bor i Belgien øvøv..
SvarSletTak :) det er da øv - men måske kan du lave et diagram selv på ternet papir og hækle efter det ;)
SletDe er altså søde dine hæklede håndklæder, jeg er også faldet for det mønster, jeg fik bare ikke købt bladet, så jeg må have fat i den på en anden måde. jeg får nogen gange nogle gl. blade af min svigermor - så jeg håber.Jeg glæder mig til at se dit Bifrost-sjal færdigt, det ser spændende ud.
SvarSletTak :) håber da bladet er et af dem svigermor har ;) jeg glæder mig til at vise sjalet - langt om længe :)
SletDe er så søde de håndklæder, tror også jeg skal ha hæklet et par stykker. Glæder mig til at se dit Bifrost :)
SvarSletTak :) ja de er søde og vil helt sikkert pynte også i dit køkken måske ;) Glæder mig til at vise sjalet!
SletSå fik du mindet mig om, at jeg også skal have hæklet prikker..jeg kan ret godt lide de farver du har valgt :-)
SvarSletTak :) mit valg var ikke så svært - og det er da godt at bliver mindet om noget en gang imellem ;)
SletDe er også rigtig fine de hæklede håndklæder med prikker og at det strik så må vente lidt kan jeg godt forstå.
SvarSletKh. Lis
Tak :) ja men jeg forsøger at strikke lidt ind imellem. Synes nu weekenden var for varm til tungt strik, så det blev ikke luftet ret meget, men sjalet fik en opspænding :)
SletSå fine håndklæder, Tager du dem + Bifrost og dit nuværende strikketøj med på tirsdag, kunne godt tænke mig og se de showroom. Længe siden vi sidst har mødtes, syntes jeg
SvarSletJeg skal nok tage det hele med på tirsdag - glæder mig meget til vi ses igen Birgit og til at vise mit sjal, som jeg er blevet meget tilfreds med :)
SletVeldig fine håndklær. Fint med prikker på :)
SvarSletJeg er vild med de prikkede håndklæder. Jeg tænker om man ikke måske kan lave dem mindre og så som grydelapper. Laves skal i de hvert fald, engang :) Der er jo tusind ting man gerne vil lave.
SvarSletTak Tanja :) jeg har også overvejet et par grydelapper - måske med en stribet bagside bare for sjov ;) men du har ret, der er alt for meget, man gerne vil. Men tænk, hvis der ikke var noget man gad lave ... det ville ikke være godt ;)
Sletde er så fine dine prikker ... er vild med farvesammensætningen :)
SvarSletglæder mig til at se sjalet og den strikkede sag :)
Tak Marianne :) ja farven er jo lige mig ... men er du ikke også lidt vild med grøn ;)
SletHvor jeg glæder mig til at se dine prikker i morgen ;-) De er bare super seje !
SvarSletTak Helle :) og jeg glæder mig til at se dig i morgen :)
SvarSletDe er så fine, de håndklæder. Spændt på at se regnbue sjalet.
SvarSletHej :) Sikke nogle flotte håndklæder. Jeg har købt nogle i hæklede håndklæder i genbrug, som vi bruger til at tøre hænderne i, i køkkenet. Jeg vil høre om du ved hvor mange grader man kan vaske dem ved? Mvh Henriette
SvarSletHej Henriette.
SletDet bomuld jeg hækler med tåler 60 grader vask, så hvis dine håndklæder er 100 % bomuld må det være det samme. Men jeg giver ingen garantier ;)
Hej - Hvordan gør du med den farve, der løber med, når du kommer til kanten?
SvarSletHej - Hvordan gør du med den farve, der løber med, når du kommer til kanten?
SvarSlet