Jeg vil lige starte med at fortælle, at det beton-kursus jeg var på i weekenden, var sjovt, hyggeligt og jeg gentager det gerne en anden gang. Men jeg må også indrømme, at det også har været hårdt både fysisk og psykisk og har tappet mig for en del energi. Det var tre meget intensive dage, hvor der ikke blev tid til mange minutters afslapning. Det var ind imellem meget stressende, fordi det man arbejde på foreksempel skulle tørre til næste dag og alle processerne skulle nåes inden for en tidsramme, der efter min mening var lidt stram. Men nu er jeg også en person, der kan lide at der er god tid til at finpudse detaljer og hellere vil have at ting tager tid og at man ikke skal haste igennem en proces. Der skal være tid til ro og fordybelse og det manglede jeg. Når man som jeg er gået ned med stress flere gange i sit liv, så skal der heller ikke så meget til at aktivere de stress symptomer, som jeg efterhånden kender alt for godt og som jeg normalt lytter til og tager alvorligt.
Mandag morgen var jeg fuldstændig drænet for energi og det er helt sikkert en reaktion på mine strabadser i weekenden, men jeg tror også det har lidt at gøre med, at jeg inden weekenden havde gået og følt mig lidt syg og jeg var ikke helt på toppen. Samtidigt er det også i denne uge, at jeg skulle til mammografi og efterfølgende til min årlige kontrol på onkologisk afdeling på Vejle sygehus. Det er ikke noget jeg bruger ret meget energi på bevidst, men når jeg tænker tilbage, sker det hver gang det samme, at jeg i ugen op til bliver lidt "syg" og mit immunforsvar bliver lidt slapt. Derfor tror jeg min underbevidsthed arbejder på højtryk og tænker på alt det som jeg ikke har lyst til at sige højt eller helst ikke vil tænke på og det påvirker mig uanset om jeg vil eller ej.
Min kontrol gik godt, alt var som det skulle være og nu er mine skuldre faldet på plads igen og min energi er så småt ved at vende tilbage. Jeg får hæklet lidt på frøen og så har jeg fået kikket lidt på de billeder jeg har taget på mit Make make beton kursus og jeg glæder mig til at vise jer billeder af processen og hvad jeg fik lavet på de tre dage.
Dejligt at læse din kontrol gik som den skulle. Forstår godt du har vendt ryggen til i et stykke tid - det er vigtigt at lytte og passe på sig selv. Sender varme tanker i din retning :)
SvarSletTak - jeg er heldigvis blevet rigtig god til at lytte og passe på mig selv :)
SletDejligt, at kontrollen gik godt. Du har nok ret i, at det underbevidstheden som arbejder over fordi det er ved den tid hvor du skal til kontrol, samt du har brugt en week-end på noget nyt og lært en masse spændende som også skal bearbejdes. Glæder mig til at se billederne derfra.
SvarSletKh. Lis
Tak :) At lære nyt og nye indtryk kan også dræne en for energi, så det ene med det andet....tænker jeg
SletGodt dine tjek gik som de skulle! Jeg forstår godt du er blevet drænet for energi, men du ved vi venter gerne :)
SvarSletGlæder mig til at se hvad du fik lært på kurset, for det har helt sikkert været spændende.
Tak :) dejligt at vide, at du gerne venter :)
SletDejligt at kontrollen gik godt. Husk at give dig selv tid til at komme ovenpå igen. Man kan blive noget så træt efter at sådan en omgang er overstået.
SvarSletTak :) nu er jeg så småt ved at finde mig selv igen, men det er utroligt man kan blive så slap ...
SletGodt du er godt igennem dit årlige check. Ja når først man har mødt stress-monsteret en gang, mærker man det hurtigere for eftertiden. Godt du har en måde at håndtere det :o)
SvarSletTak :) stress monstret er et godt ord ;) og jeg møder det heldigvis ikke så tit mere - jeg sørger som regel for ikke at sætte mig i situationer, hvor monstret kan risikere at stikke sit grimme hoved frem :)
SletGodt du er blevet god til at passe på dig selv. Super godt at kontrollen gik fint! Glæder mig til billeder af hvad du fik lavet i week-enden
SvarSletTak :) det er dejligt når det er overstået, så trækker jeg vejret lidt dybere igen ;)
SletDer er absolut ikke noget at sige til at du bliver berørt, også selv om du ikke selv føler at det fylder.
SvarSletDejligt at høre at det gik godt <3
Nej det er det vel ikke...tak :)
SletDet lyder som et spændende kursus - og sikke nogle flotte produkter. Jeg kendte slet ikke til, at man kunne lave noget af selvhærdende beton.
SvarSletDet var et rigtig spændende kursus og materialet giver altså nogle gode og spændende muligheder :)
Slet