I sidste weekend var jeg på det betonkursus, som jeg havde glædet mig til temmelig længe. Som tidligere nævnt, synes jeg det var et lidt hårdt og stressende kursusprogram for mig. Når det så er sagt, er jeg rigtig glad for, at jeg kom af sted og fik lov til at få fingrene i betonen og samtidigt få kendskab til, hvordan man bygger figurer op i materialet. Og jeg vil da også understrege, at selvom det var stressende, så hyggede jeg mig nu også. Jeg var sammen med nogle søde mennesker, der alle arbejdede ihærdigt og heller ikke fik mange pauser i løbet af de tre dage, men der blev da heldigvis også tid til lidt sjov og snak, imens vi knoklede løs. Jeg synes alle fik nogle fine og flotte ting med hjem og det var sjovt at se hvor forskelligt alle tingene var.
Materialet kaldes Make make Dekorationsbeton og det er næsten som ler, at arbejde med. Det skal ikke brændes, men skal bare tørre/hærde af sig selv. Det kan tåle vand, frost, sol og kan derfor stå udendørs hele året. Derfor er det jo ideelt til havefigurer og fuglebade. Når man arbejder med Make make starter man med, at opbygge en grundform - det kan være i flamingo, men man kan også bruge andre materialer som kerne. Det vil sige, at det man laver ikke er massivt beton og derfor bliver det heller ikke nær så tungt som almindelige betonfigurer. Grundformen påfører man et lag beton tilsat noget fiber og når det er tørt arbejder man videre oven på dette lag. Det er i det sidste lag, man arbejder med detaljerne og strukturer. Til allersidst kan man vælge at male sin figur, men man kan også lade den stå i det rå beton.
Jeg havde hjemmefra besluttet mig for, at jeg ville lave en fugl, som ikke kun var en pyntegenstand, men som også skulle have en funktion. Derfor blev det til en fugl, som jeg også kunne bruge til at plante i. Jeg regner med, at jeg skal have husløg i kroppen, men så langt er jeg ikke kommet endnu.
Nedenfor har jeg lavet en billedeserie, som gerne skulle fortælle lidt om prosesserne, når man arbejder med Makemake.
På de to første billeder har fuglen fået et lag beton - det andet og sidste lag beton er der arbejdet med struktur og detaljer |
Den sidste dag skulle vores figurer males og jeg tænkte inden, at det kunne vi da ikke bruge en hel dag på.... jo det kunne vi godt og vi var flere, som malede til sidste sekund :) |
Til sidst vil jeg fortælle, at jeg er medlem i en gruppe på facebook som hedder Makemake og derinde kan man også se, hvad andre har fået ud af materialet.
Ih, hvor sejt...... Super sjov og flot fugl, der må husløgene da gro godt....
SvarSletTak :) ja mon ikke den vil være fin til husløg - jeg har ikke lavet den så dyb og husløg kræver ikke så meget :)
SletHvor er den flot og original:-)
SvarSletTak skal du have Karen - ja der findes kun denne ene ;)
SletHold op hvor er den skøn! Det ser ud til at være noget af et arbejde, men resultatet er jo også fantastisk!
SvarSletTak Kirsten :) arbejdet er ikke så slemt, det var mere tidspresset, jeg ikke brød mig så meget om
SletDen er virkelig flot, sikke fødder du har har lavet. Mange skønne detaljer, jeg er bare vild med den, dog mest i rå umalet tilstand. (håber det er ok :)
SvarSletKh. Lis
p.s. sæt kryds lørdag d. 1. nov. men der kommer mere på bloggen når jeg har fået samlet trådene lidt mere.
Tak :) jDet er da helt ok og jeg var selv lidt i tvivl om hvordan den skulle være, men nu var det jo et kursus og vi skulle også lære at arbejde med malingen, som også er lidt speciel. Jeg kunne godt finde på, at lave andre ting, der ikke skal males, for kan egentlig godt li det rå udtryk.
SletDen første weekend i november skal jeg på et planlagt weekendophold, men jeg sætter alligevel et lille kryds i kalenderen ...
Wow hvor er den flot:)
SvarSletKnus og kram herfra
Tak skal du have :)
SletHvor er den fantastisk. Det med husløg på ryggen er en super go ide.
SvarSletHusk at lægge et billede op når den har fået en plads med løg og det hele.
Godt gået !!!!!
Takker :) I første omgang kommer der nogle billeder uden husløg, for dem har jeg allerede taget ;)
SletEj hvor er den fed, det er du sluppet rigtig godt fra, :-) Kh
SvarSletTak :) ja det gik vist meget godt ;)
SletHa ha ha.. du er genial! Hvor er det skøn!
SvarSletTak :) jeg holder også af den ;)
SletHvor ser det spændende ud. Det er imponerende at du bare lige kan lave sådan en fugl. Jeg glæder mig til at se den med planter og på dens nye plads :)
SvarSletTak Tanja :) jeg glæder mig også til at få planter i "dyret" ;)
SvarSletDette så kjempegøy ut!! :) Støper selv i betong og hypertufa. Flott fugl! :D
SvarSletTak skal du have :) det er også rigtigt sjovt :)
Slet