onsdag den 5. marts 2014

Kopi-blog og tanker om det


Lige en update - nu er kopi-bloggen fjernet og det er jeg RIGTIG GLAD for :)
Jeg må indrømme at det med kopi-bloggen har påvirket mig mere, end jeg troede muligt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at nogen bare ville bruge alle mine billeder og tekster uden at have de mindste skrupler. Jeg tror faktisk, at den eller de der står bag er fuldstændig ligeglade med andres følelser og arbejde. Desværre tror jeg også, at det er noget som man vil møde mere og mere. Jeg er også klar over, at især billeder bliver "lånt" og et enkelt billede, kan man vel leve med, men når det bliver så massivt som her, så er det overlagt tyveri og det burde kunne straffes på en eller anden måde.
Jeg tror også, som Elena skrev i kommentaren til mit tidligere indlæg, at kopibloggen" har noget med spam at gøre. Og jeg formoder også at profilen er en "opdigtet" person.
Jeg har læst lidt om spamblogs og linkspamming og det kunne godt være noget i den retning. Her på blogger står der lidt om, hvad spamblog og linkspamming går ud på, hvis nogen vil læse lidt mere.
Lige nu overvejer jeg, om jeg skal sætte koder på, så det kun er dem med en google konto, der kan kommentere på mine indlæg. Jeg synes selv, at det er ret irriterende med disse koder, men det kan åbentbart være nødvendigt. Jeg modtager en del spam efterhånden og måske hænger noget af det også sammen med den nu fjernede kopiblog....
Der er dukket mange spørgsmål op i de seneste dage og en af dem som jeg rigtig gerne ville have svar på er:
Når nu kopibloggen er fjernet, sidder der så ikke bare en ny på spring og laver en tilsvarende bare med en anden adresse og profil?? Jeg ved det ikke, men jeg håber det sandelig ikke.....
Det er beklageligt, at sådan noget skal tage glæde fra os bloggere. Det kan de ikke være bekendt!
Sidst vil jeg gerne sige tak for al den sympati, jeg har modtaget. Det har betydet meget for mig og jeg har ikke følt mig helt alene i den grumme del af blogverdenen.

14 kommentarer:

  1. Virkelig godt at den ble fjernet så hurtigt!!! Jeg har haft robotord på min blog i lang tid pga enorme mængder med spam. Det tror jeg hjælper en del. Men dem der stjæler gør det jo alligevel når mine billeder dukker op overalt. Det ser ud til at være prisen for at dele glæde på net. Jeg prøver at gardere meg så godt jeg kan mod spam og svindelforsøg med at bytte pasord tit. Og så siger jeg altid til om jeg opdager kopi af andres arbejde. Vi kan gøre meget for hindanden også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja heldigvis er den nu fjernet :) Jeg sætte sikkert også robot på nu. Der vil altid være nogle, som ikke respekterer ophavsretten. Det er en rigtig god ide at holde øje med hinanden og det vil jeg helt sikkert også gøre og reagere på :)

      Slet
  2. Hvordan fik du kopibloggen fjernet - og hvordan virker spam på bloggen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kontaktede blogger via denne side https://support.google.com/blogger/answer/82112?id=&url=
      Det drejer sig om "personefterligning på Blogger - jeg regner med, at det er denne henvendelse, der har fået lukket kopi-bloggen.
      Jeg ved ikke så meget om hvordan det virker. Jeg får efterhånden en del spam, men det bliver automatisk sorteret fra, så det ikke ender ude på selve bloggen. Efter det jeg kan forstå bliver der lavet Såkaldte blogs med det ene formål at være trafikvej til andre blogs, der så bliver tæppebombet med spamkommentarer.

      Slet
  3. Jeg går ud fra at du anmeldte kopibloggen, siden den nu er fjernet ? jeg har også fået koder på, netop på grund af den irriterende spam. Det er ikke så rart. Godt du slap af med problemet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg :) koder bliver nok nødvendige, men det er trist at det skal være nødvendigt.

      Slet
  4. Du er ikke alene! Og jeg er glad for at du skriver om det, så flere bloggere kan få øje på problemet. Jeg har tidligere skrevet om spam-kommentarer og om hvordan man nemt kan bekæmpe dem. Det var hovedsageligt pga irritationsmoment, når jeg skal bruge tid på at slette dem. Men nu kan jeg se at de er direkte farlige. Jeg har altid haft det på fornemmelsen, at det var bedst ikke at åbne de beskeder (lidt i lighed med mails), og det tror jeg fortsat på. Det er bare ærgerligt at ikke alle bloggere er med på ideen at bekæmpe spam-kommentarer - det kan jeg vurdere ud far det stor antal spam-kommentarer jeg fortsat får fra andres blogs. Sjovt nok, var der også en spam-kommentar på dit sidste indlæg - spammere er gode til at finde indlæg med høj besøgstal og udnytte det til deres formål...

    Jeg er rigtig glad på dine vegne, at svineriet blev fjernet! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også tænkt, at så længe de ikke kom ud på selve bloggen, så betød det nok ikke så meget. Men nu skal jeg vist også have gjort noget ved det ;) Jeg kan også se, at det er nogle af de indlæg med størst trafik, der også får spam-kommentarer

      Slet
  5. P.S. Jeg har for resten også opdaget "en spændende blog" - den har Lutter Idyls gamle URL, men hedder Majas Håndarbejde, og så inderholder indlæg fra mange forskellige blogs (inkl. min...). Jeg har nu anmeldt den på det link du skriver...

    SvarSlet
    Svar
    1. Har lige været inde og kikke på den "blog" - den ser meget mistænkelig ud og den ligner noget af det samme - føj hvor er det ....det er bare heller ikke iorden. Håber også den bliver set efter i sømmene ;)

      Slet
  6. Godt du fik det stoppet. Men forstår altså ikke hvad den/de personer får ud af at lave sådan noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var godt og heldigvis er det ikke alt man skal kunne forstå ;)

      Slet
  7. Jeg har svært ved at se hvordan spam kommentar kan være farlige? De kan ikke afvikle farlige koder i en kommentar med mindre man tillader HTML kommentar.
    Man kan lave forskellige tiltag til at undgå dem, men farlige kan jeg ikke forestille mig de kan være.
    På en Wordpress blog kan man vælge kun at 'straks-udgive' kommentar fra de, der har skrevet før. Resten skal jeg godkende. Man skal også lige tænke sig om inden man godkender, for de er godt nok snu.
    Hvor træls det hele end kan være, så er det noget man på sin vis må tage chancen med, for vi vælger at dele ord og billeder med hele verden. Hvis vi begynder at grave os ned, så er meningen med at blogge helt væk.
    Jeg siger ikke at vi skal finde os i det, men lad være med at lade det fylde for meget, for så har de vundet - og med foråret på vej, så er det slet ikke det værd :)
    Andre kan trække indlæg MED billeder ud med RSS, mon ikke det er det, de har gjort og så kørt dem ind på en blogforside? Råb lige højt hvis det sker igen, det er lige guf at rode med, for sådan en som mig (sagt på den gode måde).
    Angående dine billeder, du skal ikke kun have navn på, sørg for at din www adresse også er med, så ved man hvor man skal hen for at se mere ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine input - håber ikke det sker igen og hvis...så kan det da være jeg tager imod din hjælp ;)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.