onsdag den 15. januar 2014

Kalender fra Færøerne 2014

Suðeroy er markeret med rødt  og er den sydligste ø på Færøerne.
Min bedstemor har sendt en færøsk kalender til mig. Det har hun efterhånden gjort i flere år nu og jeg synes det er så sødt af hende. Nogle gange har det været en med billeder fra forskellige steder på Færøerne og andre gange har det været den lokale fra Suðeroy. Meget af min familie bor på denne ø og det er også her min familie stammer fra. I år har jeg fået kalenderen fra Suðeroy og mange af billederne er taget på steder, hvor jeg har været forbi.
Min bedstemor er efterhånden ikke så ung længere og jeg synes det er fantastisk at hun stadig køber og sender en kalender til mig. Jeg bliver bare så glad, når jeg modtager pakken fra hende og det er også dejligt at kikke kalenderen igennem, for den er fyldt med skønne billeder fra Færøerne.

Januar måned - havet viser tænder ...og bølgerne går op over molen
Billedet fra januar måned er taget i bygden Fámjin, der ligger på vestkysten. Da jeg var på Færøerne sidste år var jeg også på en køretur til Fámjin. Det var i august måned og det var en dag med fantastisk vejr. Jeg var alene af sted og det var en meget speciel oplevelse at køre rundt i landskabet og føle sig meget lille i det smukke storslående landskab. Jeg kom i tanke om, at jeg aldrig har fået vist nogle billeder fra min tur og derfor fandt jeg nogle af mine mange billeder frem. Jeg havde faktisk også taget nogen billeder nede ved kajen på næsten samme sted. Jeg synes, det er meget sjovt at se, hvor stor forskellen er i forhold til vejret.

Det nederste hus midt på billedet og lysmasterne er de samme, som du kan se på "januar" billedet.

Så fredfyldt kan der se ud - her med kig ind til kajen og molen
Jeg kunne godt finde på at lave flere indlæg med billeder fra min tur til Færøerne i sommers. Måske laver jeg det som et fast månedligt indlæg her i 2014 - en slags månedskalender med billeder fra. Nu må jeg se..Nu er det for januar lavet.


17 kommentarer:

  1. Hold da op, en forskel!!!! Har godt nok hørt at vejret er meget omskiftelig deroppe mod nord, dejligt at du deler ud af dine billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er mit billede jo fra august måned :) men vejret kan godt skifte ret så meget inden for ganske få timer

      Slet
  2. Jeg rejser ikke meget udenlands....men Færøerne er et af de steder i verden jeg bare skal besøge og det meget gerne inden for de nærmeste år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Færøerne er bestemt også et besøg værd og når vejret viser sig fra sin bedste side er det efter min mening helt fantastisk. Naturen er storslående og meget betagende :)

      Slet
  3. Jeg vil glæde mig til at se flere flotte fotos fra de smukke øer :o)

    SvarSlet
  4. Smukke billeder, vis gerne flere :)

    SvarSlet
  5. Uha, hvor får jeg lyst til at rejse og allerhelst i morgen. Nå, det må nok vente lidt, men indtil da vil jeg nyde dine smukke billeder.
    Jeg var faktisk slet ikke klar over, man kunne få en kalender med billeder fra Suðuroy. Hvert eneste år siden 1980 har jeg haft Føroya Myndakalendari hængende, så jeg hele tiden kan kigge billeder og glæde mig til den næste tur

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fik altså også lyst til en tur, da jeg kiggede mine billeder igennem ;) Jeg er også vant til at kalenderen er fast inventar :)

      Slet
  6. Naturen er bare så smuk på Færøerne, jeg kunne godt tænke mig at opleve det en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den bestemt Tanja og jeg kan slet ikke få nok - bliver stadig begejstret når jeg kommer "hjem"

      Slet
  7. Der er stille og fredfyldt på Færøerne, i hvert fald hvis man kommer udenfor turistsæsonen. Vi har oplevet de hurtige vejrskift af hele paletten, dog ikke sneen. Vi har kørt og vandret rundt på alle de brofaste øer og været på Mykines, men ikke på Suderoy.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke indtryk af at Færøerne er overbefolket af turister - og freden og stilheden kan man vist ikke undgå at møde, hvis turen går til Færøerne. Jeg har aldrig været på Mykines, men vil rigtig gerne opleve øen en dag. Derimod har jeg været på Stóra Dímun og besøge familie :)

      Slet
  8. Glæder mig til at se dine billeder :-)

    SvarSlet
  9. Man får helst lyst til at tage afsted - hvor er der smukt :)

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.