Eftertænksom

Dagene går stille og roligt i denne tid. Jeg får ikke meget pyntet op til jul i år. Har dog fået lavet en smuk adventskrans og også kalenderlyset fik en dekoration. Et træ står og lyser ude ved indgangen og lidt pynt har fundet vej, men slet ikke i samme omfang som tidligere år.
I flere år var julen for mig noget, der bare skulle overståes så hurtigt som muligt, da den for mig betød erindring om en svær tid. Min mors kamp med den sygdom, som desværre alt for mange kæmper med og imod, fik nemlig sin afslutning omkring juletid og tiden derefter. Min mor havde kræft og desværre døde hun alt for ung. Hun blev kun 55 år og den sidste jul, hvor hun levede befandt jeg mig mest på det daværende Århus Amtsygehus, hvor jeg også tilbragte nytårsaften det år. Min mor døde den 31. januar 2001 efter 3 hårde år, hvor hun kæmpede mod kræften, der tilsidst fik magten. Dette er jo efterhånden en del år siden. Året efter da julen bankede på, sad jeg skaldet juleaften og var selv  i gang med kemobehandlinger og jeg vidste ikke rigtig, hvad fremtiden ville bringe. Derfor har jeg haft det rigtig svært med julen i mange år og havde jeg ikke haft små børn og en mand, så havde julen sikkert ikke været tilstede for mit vedkommende i de efterfølgende år. Jeg deltog, men var ikke rigtig med i hjertet. Jeg havde faktisk også flere år, hvor jeg valgte at tilbringe nytårsaften for mig selv, helt alene hjemme, imens resten af familien tog af sted på besøg hos gode venner. Jeg havde brug for min alenetid og det var et meget bevidst valg fra min side. Meget er blevet anderledes siden hen og jeg er også blevet ældre. Men oplevelsen og følelsen af at miste sidder stadig i kroppen på mig. Jeg ved den kommer tilbage hvert år ved denne tid. Jeg mindes, græder lidt indvendigt og på en og samme tid er jeg taknemmelig og vemodig. Jeg er taknemmelig for, at jeg er der for mine børn også i julen og også taknemmelig for den tid, som jeg trods alt fik med min mor. Men på samme tid er jeg vemodig og jeg savner min egen mor frygtelig meget. Intet kan blive det samme som før, men man kan forsøge at få det bedste ud af den tid man har. For mig betyder det, at jeg meget bevidst tilbringer min tid i selskab med mennesker, der giver mig glæde og holder af mig, fordi jeg er lige den jeg er - på godt og ondt. Juleaften skal jeg være sammen med dem, der betyder allermest for mig - mine børn og min mand og det valg er jeg egentlig ganske tilfreds med.
Tror nu jeg skal have min julekrybbe op. Det har været en fast tradition i mange år, at den blev stillet op den 1. december, men i år blev den tradition så brudt, men jeg kan da nå det endnu. Det bliver jo jul alligevel og jeg tror ikke jeg gider bruge mere krudt end højst nødvendigt. Brunkager har vi fået af svigermor som sædvanligt og Andreas siger at det er verdens bedste. Ved ikke lige hvorfor det i år igen er lidt svært, at finde den rette stemning, men mon ikke bare det er en overgang og næste år kan det være, der går helt Gertrud Sand i den - hvem ved ;) - måske skal jeg bare lige finde den store kasse med julepynt ...;)

Dette var ikke et hyggeligt juleindlæg fra min side, men det var et indlæg jeg havde behov for at skrive....