torsdag den 3. oktober 2013

Jeg har haft en dejlig dag


Allerførst vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har lagt en kommentar til mit sidste indlæg. Jeg vil også gerne sige tak til alle de søde sms'er jeg har fået og jeg har også fået nogle dejlige hilsner på facebook. De varmer alle hver og en og jeg er meget rørt over jeres omsorg. Jeg er kommet et kæmpe skridt videre i de sidste dage og det er jo dejligt.
Dagen i dag har været en af de rigtig gode. Det startede allerede i morges, hvor jeg hoppede op på vægten og kunne konstaterer, at jeg nu har tabt mig 10 kilo siden sidste år. Det er da skønt, så selvom det går langsomt, sker der alligevel lidt hen ad vejen.
Jeg er begyndt igen i mit træningscenter i denne uge og det, ved jeg af erfaring, har stor indflydelse på mit velbefindende på flere planer.
I dag har jeg også modtaget en el kedel, som jeg har ønsket mig i et stykke tid. Den røg i indkøbskurven i sidste uge. Jeg havde nogle penge fra min fødselsdag, som passende kunne bruges til dette formål.
Jeg er vild med den - den har den skønneste grønne farve og jeg er forelsket (hvis man da kan være det i en el kedel) Man kan da kun blive glad af at se på den skønne grønne farve og så synes jeg den pynter i mit køkken. Den skal bestemt ikke ind på en hylde i et skab, men skal stå fremme.

Modellen hedder SJM025 og er fra Kenwood - den fåes også i andre farver.. Den har vundet bedst i test lige HER og HER en flot anden plads. Så mon ikke jeg bliver glad også for dens brugsegenskaber :)
Håndarbejdet er også fundet frem og jeg er godt på vej til at få mit stribede sjal færdig, som længe har ventet på, at jeg lige skulle tage mig sammen til at få noget gjort ved det. Jeg begyndte allerede på det først i juni og nu varer det altså ikke længe inden det er helt færdigt. Mangler at lave en kant og jeg har besluttet mig til, hvordan den skal være - mere om det senere.
Det er dette sjal jeg taler om - billedet er fra dette indlæg
Jeg er også gået i gang med at brodere. Jeg købte jo tre broderi kit fra fru Zippe på Husflidsmessen i Viborg og er nu godt i gang med den første af tre høns.

Dette skal blive til hønen "Ane"

12 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at høre, det går fremad for dig. Pas på dig selv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - jeg tager det stille og roligt og husker at mærke efter :)

      Slet
  2. Dejligt, at du har fået det bedre, men husk nu at passe på dig selv så du ikke får et tilbagefald.
    Det er fint i farverne dit sjal, er det farveskiftegarn ?
    Jeg er også vild med fru zippes broderier. Så glæder mig bestemt til at se mere.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det fint, men skal bare lige være lidt opmærksom på de signaler kroppen sender mig :)
      Fru Zippe laver så mange lækre ting - der er flere andre broderier jeg godt kunne tænke mig, men har vist nok lige nu i tre høns :)

      Slet
  3. Så dejlig læsning!!! Godt gået med vægttab m.m.! Godt indkøb, den kedel er da så HOT, bliver helt misundelig.
    Dit sjal har da fået nogle omgange siden jeg så det sidst! Det bliver så flot i de glade farver. Pas på dig selv, og há en god week-end

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret glad for den kedel og farven er jo lige mig ;) også god weekend herfra :)

      Slet
  4. Vidunderligt sjal og dejligt indæg.
    Pas godt på dig selv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjalet har så mange dejlige glade farver - jeg glæder mig til det bliver færdigt. Jeg passer på og mærker efter :)

      Slet
  5. Dejlig læsning Aslaug :)
    Super flot med vægttabet - fed elkedel og dejlig strik ...
    Billedet med æblet fortæller om efterår ... Og det har vi sandelig da fået nu
    Ønsker dig en dejlig weekend
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja selvom det med vægten går langsomt - går det alligevel den rigtige vej og det gør meget andet også :) Du ønskes også en god weekend

      Slet
  6. Dejligt at det lige så stille går fremad. Og kun fordi du lytter til dig selv kan det lade sig gøre.

    SvarSlet
  7. Hvor er det smukt, dit sjal! Kan du også brodere? Ja det kan jo ikke forbavse nogen ;)

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.