Der gøres op med fortid

En af årets sidste hybenblomster

Så gik der lige 3 uger uden et eneste lille bitte indlæg fra min side. Det er ikke, fordi jeg ikke har tænkt på det. Faktisk har jeg skrevet op til flere indlæg oppe i mit hoved, men jeg har ikke kunne få noget ned på skrift. Jeg har også taget en del billeder i den sidste tid, så det er heller ikke det, der har holdt mig tilbage. Jeg har også nogle hængepartier, som jeg gerne vil lave nogle indlæg om. MEN....
Jeg har siden min tur til Færøerne ikke rigtig haft den store energi og jeg går og tumler med nogle personlige ting, som jeg skal have gjort op med - noget skal sorteres fra i mit liv og andet skal der gøres noget ved.
Jeg er gået i gang med en større oprydning både fysisk og mentalt. Det fysiske og konkrete er det nemmeste og lige nu er jeg i gang med at rydde ud/op i mit krea-værelse. Der har efterhånden sneget sig en del ting ind i det rum, som jeg skal have skilt mig af med. Nu er det bare det, at jeg er en af de personer der har meget svært ved at give slip (også på ting). Det er der sikkert en masse psykologer, der kan få en del ud af. Mit personlige bud er, at jeg i tingene finder en form for tryghed og at de samtidigt repræsenterer noget som jeg selv bestemmer over og har kontrollen over. Ulempen ved dette er så, at hvis der bliver for mange ting at have styr på, er det i stedet, alle tingene, som har kontrollen over mig. Derfor skal der nu ryddes op og det går faktisk ganske godt, alt taget i betragtning. Jeg tror på, at det frigiver en masse ny energi, som jeg forhåbentlig kan bruge til noget konstruktivt.
Jeg er en af de mange, der har haft depression/angst og stress helt tæt inde på livet. Derfor kender jeg kun alt for godt til de symtomer, det er vigtig at være opmærksom på. Jeg ved også, at de kan bekæmpes, men at det er nemmere sagt end gjort. Jeg deltager i det, der foregår omkring mig, men jeg kan mærke at jeg ikke rigtig har hjertet med i de ting, som jeg foretager mig - det skal der gøres noget ved - ja der skal. Jeg ved også, at det at blogge er med til at give mig energi og giver mig en glæde, så nu skal jeg igang igen - for min egen skyld. Jeg har ikke så meget overskud til at følge med hos andre, men jeg håber alligevel, der er nogen, som stadig vil hænge på her hos mig. Jeg kan da se, at selvom jeg ikke selv har været aktiv, er der stadig mange, der kigger forbi hos mig dagligt. Det er jeg rigtig glad for.
Jeg har længe gået og tænkt på om jeg har lyst til at dele ovenstående med jer derude, men er kommet frem til, at det måske er meget godt for min egen skyld. Jeg ser det også som en slags oprydning, at jeg får sat ord på det, der også er svært og at jeg får synliggjort noget af det, der er usynligt. At der bag et velpoleret ydre nogen gange gemmer sig et sårbart og ikke så perfekt menneske. Jeg kæmper med mine indre dæmoner - blandt andet ved at se mere fremad end bagud. Det tror jeg er godt.
I sidste uge var min bedste ven Klenex og Otrivin næsespray - jeg tror på, at krop og psyke hænger uløselig sammen. I denne uge går det fremad og jeg kan trække vejret igen.