mandag den 15. juli 2013

Kuffertmærker


Da jeg var ung i 80'erne var det meget moderne at tage på interrail rundt i Europa Jeg var også af sted sammen med min mand. Med rygsæk og et lille telt, der ikke var helt langt nok til, at min mand kunne ligge udstrakt, tog vi af sted en sommer og det er en tur vi stadig snakker om jævnligt.
Min datter Katrine er også taget af sted på tur. Hun er ude og se lidt af Europa i denne sommer sammen med veninden Mie. Men hun er ikke på interrail, men på interfly. Det vil sige med fly i stedet for med tog. Det er jo en lidt anden måde at rejse rundt på. Katrine og Mie skal flyve til 6 forskellige storbyer og der er bestilt overnatning, hvor de kommer frem. Turen er begyndt i London og derudover skal de besøge Paris, Barcelona, Rom, Venedig og Milano. Der er vist nok sparet op til lidt shopping, for mon ikke pigerne bliver lidt fristet undervejs, hvis jeg kender dem ret. Katrine skal også fotografere på turen. Hun skal nemlig tage streetstyle billeder til Costume streetstyle undervejs. Hvis du har lyst til at læse/se mere så besøg Katrines blog HER

Jeg havde lovet, at jeg ville lave nogen mærkater til Katrines kufferter. Mærkater har jeg lavet før til vores egne kufferter og vi har været rigtig glade for dem. Katrine synes, det var så god en ide, at hun bad mig om at lave et sæt til hende også. Jeg synes mærkaterne er til stor hjælp, når man står ved kuffertbåndet og kigger efter sine kufferter. Hvis de er let genkendelige spotter man dem hurtigt ud, når de kommer rullende på båndet.

Jeg har lavet disse kuffertmærker helt simple. Runde og tegnet et smiley ansigt. De kan selvfølgelig laves mere fantasifulde og med lidt mere spræl. Jeg synes, at det vigtigste er, om de let kan ses på lang afstand. Derfor må de gerne være i en klar farve og have en vis størrelse.

Du kan lave dine egne kuffertmærker ved at klippe dit ønskede motiv ud i karton. De kan dekoreres med udklip, der limes på eller der kan tegnes med tusch. Det kan også være, at du har nogle fine glansbilleder eller klistermærker, som vil være fine at klistre på. Man kan eventuelt skrive sit navn og adresse på den ene side. Man kan printe en lille seddel, hvor navn og adresse er skrevet på computerne og derefter klippe den ud og lime den på bagsiden.

Jeg har lagt mærkaterne i en lamineringslomme og så har de fået en tur i lamineringsmaskinen. Det gør dem mere holdbare og så kan de også tåle lidt regn. Alternativt kan man anvende noget bogplast eller lignende.
Nedenfor er der en lille billed serie, der viser, hvordan jeg har lavet kuffertmærkaterne.

Materialer: karton, saks, blyant, tusch, hultang. Nogle strips til at sætte mærket fast med på kufferten. Den grønne dims er en kaffebrik, som jeg har brugt som skabelon.
Der klippes og tegnes et glad ansigt. De små runde er så man kan se, hvilken kuffert der er tilhøre hvem. Hvis man har ens kufferter, er det smart at kunne se det uden, at man nødvendigvis skal åbne kufferten.
Der lamineres, klippes ud igen ( husk  at beholde en lille kant) og der laves et hul til stripsen
Kuffertmærkerne er færdige og klar til at blive sat fast på kufferten
Nu mangler vi bare at pakke kufferten 


10 kommentarer:

  1. Super ide.
    Det er godt at have noget at kunne kende kufferten på, når man står ved baggagebåndet, og alle har kufferter, der ligner hinanden :o)
    Ak ja, de glade interraildage. Dengang drog vi ud i det blå, og det med overnatninger var noget, vi håbede vi hurtigt fandt undervejs. Idag er jeg meget mere til livrem og seler - og synes i øvrigt det er fornuftigt af pigerne, at have bestilt logi hjemmefra :o)
    god tur til dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den gang tog vi det ikke så tungt. Som mor synes jeg også det er rigtig rart, at de har overnatninge på plads

      Slet
  2. Det er vel nok nogle skønne kuffertmærker, du har lavet.
    Hvor ville jeg ønske, det var mig, der sådan skulle rejse ud i verden, jeg var på Interrail i 1979, det var fantastisk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror alle der har prøvet en interailtur tænker tilbage på den med glæde. Også selvom det ikke hele tiden var lige let og det måske ikke gik helt efter planen, man havde lagt hjemmefra ;)

      Slet
  3. Hyggelig historie og super god ide. Spændende med Katrine og venindes storby rejser. Måske der er en smiley på kufferten når vi to rejser til Færøerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kommer helt sikkert også mærker på kufferten til Færøerne :) Jeg glæder mig rigtig meget :) :)

      Slet
  4. God tur til de unge, godt med kuffertmærker. Vi har rejst en del og har store klistermærker på begge sider af kufferterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvertfald godt at kunne kende dem imellem alle de andre :) Store klistermærker fungerer også ;)

      Slet
  5. Sikken en fin ide Aslaug!
    Jeg kom aldrig ud at rejse som ung, men håber da stadig :)

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare en super smart ide! Jeg skal ud at rejse om 1½ måneds tid, og dette er da langt billigere end at købe nogle :)
    Så har de også et personligt præg!

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.