mandag den 13. maj 2013

Grejsdalsløbet 2013

Der var fart over feltet
Søndag var der fart over feltet lige her, hvor jeg bor. Der var nemlig Grejsdalsløbet i denne weekend. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed. Selvom vi ikke bor i Vejle, kommer der også rigtig mange cykelryttere forbi vores indkørsel. Så vidt jeg er orienteret, drejer det sig om dem, der har valgt at kører de lange ruter på henholdsvis 170 og 200 kilometer. Hvis du klikker på dette LINK kan du læse lidt mere om løbet og hvis du klikker på dette LINK kan du se et kort over området med 200 km ruten indtegnet og hvor langt ud ruten faktisk strakte sig. Der kommer tit cykelryttere forbi vores hus, fordi vi bor i et område, hvor det åbentbart er godt at cykle rundt i, men når der er løb, kommer der en del flere forbi og det er da lidt festligt.

Jeg havde også besøg af et par fyre, der havde lidt problemer. Jeg spurgte selvfølgelig, om jeg måtte fotografere dem og det måtte jeg gerne. Men de sagde straks:
"vi vil  ikke love, at der kommer de store smil frem i ansigterne på os"
Mon det er her problemet er ?

Der skiftes slange og der var også et lille smil fremme!
Jeg har læst, at mange er utilfredse med, at rytterne bare lader de brugte slanger ligge og flyde, når de har skiftet til en ny. Disse to flinke fyre bankede pænt på min dør og spurgte om jeg havde en skraldespand, hvor de kunne komme den brugte slange i - så det er altså ikke alle, der bare smider om sig med slanger!

Jeg fik endnu en buket i søndags. Det var ikke en morsdags gave fra mine børn, for den havde jeg jo fået for et stykke tid siden, som var denne GAVE . Nej - Blomsterne var fra min søster og de var valgt med omhu.


4 kommentarer:

  1. Høflige unge mænd, men dem er der heldigvis mange af :)

    Smukke blomster, hvad hedder de grønne? De er så dejlige lette at holde i live, så dem skal jeg have noteret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en chrysanthemum - prøv at google i bileder - Chrysanthemum Santini Country, så dukker de op. De har en fantastisk grøn farve :)

      Slet
  2. Farverne i buketten er helt vidunderlige sammen! Jeg sidder og nyder synet et øjeblik!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også denne buket er helt fantastisk smuk i farverne :) orange og grøn klær' hinanden!

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.