Juhuu jeg er her endnu

Glæder mig til at sidde her og nyde en kop kaffe - nu må foråret gerne snart komme forbi

Nu har jeg også haft influenza og kan tilslutte mig gruppen af dem, der har været ramt i denne vinter. Det er længe siden, jeg har været så syg, som jeg har været i denne omgang. Det er først i dag, jeg faktisk orker, at lave andet end ingenting. For det er nemlig det min uge er gået med - at lave ingenting. Og med det mener jeg altså ingenting. Jeg har ikke haft fingrene i nogen form for håndarbejde i den sidste uges tid, bortset fra i går, hvor jeg fik hæklet en lille smule. Jeg har ikke orket, at se fjernsyn, læse eller være på nettet og hvis så har det kun været for kort tid af gangen, så det har været meget minimalt. Efter sådan en uge kan man godt føle sig fuldstændigt meldt ude af samfundet og jeg har den der fornemmelse af, at jeg ingen anelse har om, hvad der er foregået ude i omverdenen, selvom jeg jo godt ved den ikke er gået i stå, men trods alt bare har fortsat, om jeg så har deltaget eller ej.

Min søde mand kom hjem med en flot buket roser til mig i ugens løb. Der var 14 røde og store roser i alt. Jeg fik ikke taget et billede, da buketten var på sit højeste, men helt snydes skal i nu ikke, så i dag har jeg taget et billede af en enkelt af roserne. I dag er min lugte og smagssans igen kommet tilbage og det i sig selv er jo helt fantastisk. Selvom jeg er overbevist om, at jeg helt sikkert ville have lettere ved at tabe mig, hvis jeg ikke kunne smage noget, er det godt nok en trist og kedelig oplevelse. Jeg vil nu heller være lidt for rund og tung end miste en af de ting, der også har med livsnydelsen at gøre. Jeg er stadig temmelig slap og skal vist lige tage det med ro i et par dage endnu. Men nu har jeg da givet livstegn, hvis nogle har undret sig over, hvad jeg sådan går rundt og laver. Nu trænger jeg til at få gang i noget garn igen - så mon ikke jeg er ved at have det noget bedre igen. Det er da lidt frustrerende, at have spildt en hel uge på ingenting.