Jeg har godt nok gang i mange projekter på en gang. Hvilket jo på sin vis er fint, hvis man er typen, der har det godt med det. Jeg har altid haft det sådan i forhold til håndarbejde. Tror måske det hænger sammen med, at jeg nyder forskellige former for håndarbejde og kan lide at skifte mellem tingene. Indimellem får jeg også begyndt på noget, som jeg ret hurtig mister interessen for og nok må erkende jeg aldrig får færdiggjort. Efter jeg er begyndt at blogge, synes jeg bare, det er blevet mere synliggjort - i hvertfald over for omverdenen. Det er jo ikke en hemmelighed for mig selv, at jeg har denne "last", men ved at offentliggøre de projekter jeg har fingrene i lige for tiden (læs nogle af dem) er det nu næsten ingen hemmelighed mere.
Jeg nævner lige de projekter, der er på billedet, fordi dem tror jeg på snart bliver færdige.
- Mit stribede tørklæde, som jeg har strikket på, når jeg har været i strikkecafe. Det fik vi et lille grin over i gårsdagens cafe, hvor jeg på et tidspunkt kastede tørklædet bagud over skulderen, så det landede på gulvet. Jeg havde, for hvilken gang vides ikke strikket forkert og måtte derfor igen igen strikke baglæns. Selvom jeg kalder tørklædet mit evighedprojekt, har jeg lovet de andre piger i strikkecafeen, at næste gang er det færdigt og det er vist mest for min egen skyld.
- Vin uglen, som jeg ikke skal bruge til vin er faktisk færdigstrikket og delene er syet på. Jeg kan bare ikke rigtig tage mig sammen til, at få den smidt i vaskemaskinen. Jeg har tidligere filtet strik i vaskemaskinen og har ingen problemer haft med før nu - måske hænger det sammen med en frygt for det færdige resultat, som alle forventer at se - jeg ved godt, det er noget pjat, men mon der er andre der har det på samme måde? Måske får jeg is i maven i denne uge ...og gør det
- I plastkassen befinder der sig nogle forskellige hæklede dele, som jeg har en plan med. Det skal blive til en fugl - nemlig min yndlingsfugl (eller en af dem) - hvilken røber jeg ikke endnu. Men jeg lover, hvis jeg får den færdig, er der sikkert også en opskrift fra mig til jer.
- Jeg hækler også på en anden fin ting. Det er en Tilda dukke, som stadig mangler lidt kropsdele og en syet kjole og noget hår - så ...det varer sikkert også et stykke tid endnu. Opskriften findes på Tulle Momsemor's blog
- Jeg vil da også lige nævne, at jeg er ved at lave en oversættelse af denne ugle. Jeg har nemlig fået grønt lys til det. Den glæder jeg mig til at få færdig, så flere kan få glæde af opskriften.
Forsiden af Hendes Verden uge 10 - 2013 |
Modtog min gevinst i dag |
Jeg har faktisk tænkt på, om jeg skal springe på en UFO (ufærdige projekter) periode - det vil sige, at jeg i et fastlagt tidsrum, kun må færdiggøre nogle af alle mine hængepartier, der gemmer sig rundt omkring i hjørnerne og derfor ikke må påbegynde noget nyt. Hmmm tror det bliver ved tanken......
Måske skal jeg lige have købt garn til trøjen fra Hendes Verden inden.
Også jeg har flere - sommetider mange - projekter i gang på samme tid, og som jeg veksler imellem. Hvad er der i vejen med at have flere ting i gang på samme tid? Hvem siger, at det ikke er okay? Hos mig er det okay. Blot skal jeg, hvis jeg kan se, at et projekt er dødfødt, skaffe det af vejen, så det ikke ligger og stresser mig (sagde jeg lige til mig selv, om den Falkenberg model, der nu på 3 år ligger halvfærdig på loftet :-)
SvarSletMht. uglen - ja, jeg kan da også lige tænke: uuups, hvad kommer der lige ud af vaskemaskinen. Men hvad er det værste der kan ske? Går det galt laver jeg da bare en ny af alt det garn som ligger på lager og ikke spiser brød... :-)
Du er ikke alene...
Det med mange projekter er også ok her - måske var det en god ide at skille sig af med det som man ved aldrig bliver til noget, Det både fylder og stresser.
SletPS Jeg har faktisk også en halv Falkenberg, der bare ligger - fik Promenade af min mand i julegave for nogle år siden, fik lavet en fejl og lagde den væk.
Hej Aslaug. Uhh jeg kender det - projekterne står i kø, og listen vokser.
SvarSletDu har gang i rigtig meget - kreativiteten sprudler.
Din ugle er bare skøn
hilsen Mona
Ja sådan en liste kan godt blive rigtig lang - men jeg nyder nu at have gang i meget, men må erkende jeg ikke når alt det jeg gerne vil.
SletFede projektet du har gang i, kender heller ikke begrænsningens kunst når det gælder håndarbejde, og smid bare uglen til krymp, verden er ikke perfekt, og det bliver vores håndarbejde heller ikke altid, og det er jo også fint, for det lærer man også noget af :))
SvarSletNej det kan være MEGET svært at begrænse sig - jeg lider nok lidt af den der diagnose, der hedder perfektionist :) og har en tendens til at jeg helst skal have gennemtænkt hele processen fra start til slut. Jeg har selvfølgelig også lavet mange fejl, nogen har jeg lært af og andre har jeg ærgret mig over, mest fordi at, hvis jeg havde tænkt mig om, var det ikke sket :)
SletHvor er jeg glad for dit indlæg. Så er jeg da ikke den eneste ene, der har en hel masse i gang samtidig.
SvarSletFiltning er skønt - altid spændende, somme tider lidt for spændende ;-)
Jeg tror der findes mange, der har det på samme måde. Jeg har dog mødt enkelte, der altid kun har gang i en eller to ting på en gang. Sådan bliver det aldrig hos mig, men nogle gange er der lidt for meget i gang og en lille begrænsning kunne måske være godt...
SletTilslutter mig alle de andre , jeg elsker også at lige skulle prøve noget nyt .... der er jo så meget der frister :-) Jeg er vild med din ugle :-)
SvarSletDejligt at se så mange i klubben for kreafristelser - der er også så mange spændende ting man kan få fingrene i. Jeg kan også godt lide at prøve nyt af ;)
SletJeg kender det godt, det med at have gang i alt for mange ting på en gang. Men dine projekter ser rigtig spændende ud. Og ja det er bare svært når man hele tiden bliver inspireret til nye projekter og ideer som man bare har vildt lyst til at prøve af. :0)
SvarSletVelkommen i klubben - jeg synes internettet er fantastisk, men det er ikke blevet lettere ikke at lade sig friste :)
SletJamen mon ikke vi er mange der har det sådanne :-) tror langtfra, at du er den eneste på et tidspunkt fik jeg nok af alle mine ufoer og erkendte, at dem fik jeg bare aldrig lavet færdig så derfor trævlede jeg hele mulevitten op også startede jeg på en frisk.
SvarSletGlæder mig meget til at se din ugle men nogle gange ja så kræver det altså bare is i maven at få det gjort....
Jo vi er rigtig mange og det er da dejligt at vide, man ikke er alene. Tror også snart jeg skal have ryddet lidt op, så der kan blive plads til alle de nye projekter, der banker på ;)
SletJeg er glad for, jeg ikke er den eneste, der har mange projekter i gang. Jeg har faktisk slet ikke overblik over mine projekter længere. Indimellem falder jeg over halvfærdigt strik, som jeg enten strikker færdigt eller piller op.
SvarSletSomme tider aftaler jeg med mig selv, at jeg skal gøre optil flere ufo'er færdige, men det holder nu sjældent.
Én ting er helt sikkert, skulle jeg af en eller anden grund ikke have råd til at købe nyt garn, behøver jeg ikke holde op med at strikke de næste mange år ;-)
Lyder meget genkendeligt. Jeg lavede engang en liste over mine UFO'er og dem som jeg ville lave færdige, men det stressede mere end det gjorde gavn. Tror det må komme lidt af sig selv, i form af lyst. Der er jo ingen grund til at få stress og det er jo dejligt at vide man aldrig løber helt tør for garn ;)
SletDet er altid så dejligt at se andre, der har gang i en masse projekter på én gang :)
SvarSletFå smidt den ugle i maskinen, jeg går nemlig og glæder mig til at se den!
Uglen må du også godt få smidt en opskrift op til, den er jeg sikker på at der er mange der gerne vil prøve, for ugler er stadig populære :)
Har ikke fået "taget mig sammen " endnu - men du kommer nok snart til at se resultatet - uanset hvordan det bliver :)
SvarSlet