Pulsvarmere med snoninger

I går var jeg i strikkecafe og det var som altid rigtig hyggeligt. Fru Knudsen havde sin færdige poncho Ella med og jeg fik lov til at prøve den. Troede egentlig ikke det lige var mig, men da jeg nu havde mulighed for, at se og prøve den på min egen krop, blev min lyst til at strikke denne poncho bestemt ikke mindre. Måske skal jeg finde garn til min egen Ella. Den grønne trøje ligger stadig i skammekrogen og jeg trænger til et strikketøj, der ikke tager for lang tid og samtidigt kunne være en hurra oplevelse.
Lige nu strikker jeg på mit stribede tørklæde og jeg havde det også med i cafeen i går. Det går stille og roligt fremad og jeg har faktisk kun strikket på det i strikkecafeen, siden jeg begyndte på det igen, men fra i aftes er det også blevet til mit TV-strik, for nu skal det altså strikkes færdigt.
Ind imellem strikker jeg på et par pulsvarmere med et et flot snoningmønster/vikingmønster. Det er lidt sværere, at strikke på disse pulsvarmere, imens man ser TV, for hver pind er forskellig fra den forgående. Mønsteret kræver en vis opmærksomhed, men jeg synes det sjovt igen at strikke lidt snoninger. Opskriften har jeg fået af en bekendt. Hun havde strikket pulsvarmere til sig selv og jeg synes de var så flotte, at jeg blev nødt til også at strikke et par til mig selv. Opskriften er fra et tillæg som ugebladet søndag har udgivet i uge 39/2011. Jeg har købt det originale garn hos Strikkekunsten i Horsens til mine pulsvarmere i en smuk rød farve. Garnet er fra Wilfert's og hedder Verona, det er en blanding af  merinould og mulberrysilke. Det er så superblødt og uimodståelig lækkert, men det er heller ikke helt billigt garn. Med en pris på 70,- med 50 gram i hvert nøgle.ligger det i den dyre ende. Men jeg skulle også kun bruge to nøgler, så det er vel ikke så galt.