torsdag den 17. januar 2013

Man siger, at et firkløver bringer held og lykke

Mit firkløver
Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for alle jeres dejlige kommentarer på min opskrift på strikkede pulsvarmere. Det gør mig  super  glad og samtidigt fik selvtilliden et lille skub i den rigtige retning.
I går var jeg ude og træne og bagefter kiggede jeg ind i en af de genbrugsbutikker, jeg tit besøger. Efterhånden synes jeg ikke, at det er så tit, jeg falder over noget, som jeg har lyst til at købe. Nogen gange synes jeg også, at priserne er blevet for høje, men engang imellem sker det, at jeg er heldig. Det skete så i går. Jeg kom hjem med disse to fade/skåle, som kan sættes sammen til et firkløver, fordi den ene er lidt højere på midten end den anden. De kan efter min mening også sagtens bruges hver for sig og de var faktisk sat enkeltvis til salg, hvilket jeg synes var lidt mærkeligt, for de hører da sammen. Jeg synes de er ret anvendeligt, jeg er sikker på, at dem skal jeg nok få brugt. Det bedst af det hele var, at jeg fik hele herligheden til 9,50 - de kostede faktisk 5,- stykket, men jeg havde ikke flere småpenge i pungen og selvom jeg sagde, jeg ville betale med en seddel synes den søde dame i genbrugsbutikken, at jeg kunne slippe med mine småpenge. Det synes jeg bare var så sødt af hende. Så dagen i går var en af de gode, jeg lever højt på længe.
Nu ejer jeg mit eget firkløver, godt nok er det i porcelæn, men måske bringer det lykke - hvem ved ?

Sådan ser de ud hver for sig


14 kommentarer:

  1. Sikke et fund, jeg kigger også i genbrugeren af og til

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man bliver nødt til at kigge forbi jævnligt :-)

      Slet
  2. Hvor er de fine, mon ikke de bringer lykke, hvis du bare tror på det?

    SvarSlet
  3. det er sørme da også en af de gode fund de skåle der :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes også, jeg var lidt heldig den dag :-)

      Slet
  4. Smart - butterfly eller firkløver :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da smart med flere muligheder :-)

      Slet
  5. Lækre skåle du har fundet.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Jeg skal da også helt sikkert læse med her hos dig.
    Hvor er Chili sød!!

    SvarSlet
  7. Velkommen til her hos mig :) Ja vi synes også hun er ret sød

    SvarSlet
  8. Hej. Er de til salg? Mvh Tommy

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.